Aftenvagt søges til Brøndbyøster hjemmepleje

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brøndbyøster hjemmepleje 

Vil du være aftenvagt i en eftertragtet hjemmepleje i Brøndbyøster 

 

Brøndbyøster hjemmepleje søger netop dig som social -og sundhedshjælper til vores aftenvagt i Brøndbyøster.

 

Hvem er vi.
Vi er en personalegruppe bestående af hjemmesygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt terapeuter. Vi er i alt ca. 55 medarbejdere i Brøndbyøster hjemmepleje. Vi er fordelt i 2 hjemmeplejegrupper i dagvagten og en sygeplejegruppe, som i alle vagtlag arbejder tæt sammen. Vi er samlet på samme matrikel, som har til huse i skønne lyse lokaler. Du vil arbejde tæt sammen med vores kompetente social- og sundhedsassistenter, som vil fungere som sparringspartnere. Ydermere vil du altid have den ansvarshavende sygeplejerske fysisk tæt på, da hun ligeledes kører ud fra Brøndbyøster. 

Vi prioriterer faglighed og udvikling, og vi trives med den kompleksitet, som er en del af vores hverdag i Brøndby kommunes hjemmepleje.

Vi tilbyder
Hos os får du lov til at fordybe dig og har tid til at sætte borgernes behov i fokus i forhold til at styrke deres selvstændige liv med relationer. I den forbindelse vil din fornemmeste opgave være at borgerene oplever tryghed og stabilitet.
Vi har et godt arbejdsmiljø, præget af faglighed, sammenhold, humor og imødekommenhed. Det er derfor vigtigt for os, at du også har lyst til at bidrage med at fastholde de værdier, der skaber trivsel i vores hjemmepleje. Hos os er der rig mulighed for at udvikle, samt udfordre dig selv.

Vi benytter Nexus som dokumentationssystem, og du vil ved behov naturligvis få en grundig introduktion til dette.

Stillingen er på 28 timer fordelt på 5-2 ordning med mulighed for individuelle fleksible ønsker i forhold til arbejdstider. Det vil være bilrute.

 

 

Lønnen fastsættes med udgangspunkt i gældende relevant overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist: 

Senest torsdag den 29. august. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Yderligere information

Vil du vide mere om os, er du altid meget velkommen til at kontakte leder

Maria Rehr Madsen 30941184

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 39.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (28-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Brøndby Kommune, Horsedammen 42 B, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6096044

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet