BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre, at de gymnasiale uddannelser har den bedst mulige kvalitet, og at reglerne på området bliver overholdt? Og interesserer du dig for at arbejde i en politisk styret organisation på et område med stor bevågenhed? Så er du måske vores nye kollega i Kontor for Gymnasier i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Vi har mange spændende opgaver foran os, og derfor søger vi en ny kollega, der kan starte snarest muligt.
Om arbejdsopgaverne
Tilsynsopgaverne spænder bredt lige fra at planlægge og gennemføre de kvalitetstilsyn, vi hvert år selv planlægger, og som er beskrevet i styrelsens tilsynsplan. Derudover tager vi på tilsynsbesøg efter behov og fører tilsyn med enkelte gymnasiale institutioner, som vi har brug for at have en tættere kontakt med i en længere periode for at fremme kvaliteten.
Der vil konkret kunne være følgende opgaver knyttet til stillingen:
- bidrage til planlægning og gennemførsel af et eller flere af de planlagte kvalitetstilsyn, herunder udarbejde en tidsplan, fastsætte en metode, indhente data og udsende breve
- forberede og deltage i tilsynsbesøg
- udarbejde notater og direktionssager
- besvare løbende henvendelser fra institutioner, interessenter og borgere om tilsynet
- koordinere og samarbejde om tværgående opgaver på tværs af styrelsen
Om kontoret
I Kontor for Gymnasier har vi ansvaret for en række centrale opgaver relateret til udvikling og administration af uddannelserne og fagene på det gymnasiale område. Vi fører tilsyn med kvaliteten og skolernes overholdelse af reglerne, og kontoret varetager desuden en central funktion ift. implementering af den politiske aftale vedrørende fordeling af elever til de gymnasiale uddannelser.
Kontoret består af 29 faste medarbejdere, 4 studenter og 30 fagkonsulenter samt 2 medarbejdere tilknyttet Europaskolerne. Kontorets medarbejdere er organiseret i fire teams, hvortil der er knyttet personaleansvarlige teamledere.
Du bliver en del af Tilsynsteamet med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor arbejdsglæden er høj og hjælpsomheden stor. I teamet er vi 6 faste medarbejdere og en studentermedhjælper, og vi arbejder tæt sammen på kryds og tværs af vores kompetencer – enten som generalister eller med gymnasiefaglig baggrund. Derudover trækker vi også på kontorets jurister og fagkonsulenter, og vi har et tæt samarbejde med de gymnasiale læringskonsulenter, som arbejder i et andet kontor i styrelsen.
Om dig
Du har en kandidatuddannelse og har gerne både administrativ og undervisningsmæssig erfaring fra gymnasiesektoren. Det er en fordel, hvis du også har erfaring fra en styrelse, interesseorganisation eller lign.
Vi forventer, at du har:
- Evne til at arbejde selvstændigt og selv komme med løsningsforslag
- Gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
- Gennemslagskraft i dialogen med skoleledelser om kvaliteten af skolernes undervisning
- Stærke analytiske evner og fagligt funderet dømmekraft, der resulterer i konkrete løsninger, der virker i praksis
- Erfaring med at planlægge et projekt fra opstart til afslutning
- Gode samarbejdsevner
- En positiv indstilling og ønske om at bidrage aktivt til en god arbejdsplads
Løn- og ansættelsesvilkår
Afhængigt af dine kvalifikationer bliver du ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent alt efter erfaringer og kompetencer. Ansættelse sker efter fællesoverenskomsten for akademikere i staten eller anden relevant organisationsaftale. Der er tale om en fast stilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. november 2023.
Ansættelsesstedet er Teglholmsgade 1, 2450 København S.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Mette Rousøe på telefon 21 82 51 99 eller via mail på mette.rousoe@stukuvm.dk. Du kan også læse mere om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside uvm.dk.
Sådan søger du
Send din ansøgning, cv og eksamensbevis via stillingsopslaget på uvm.dk/job senest den 3. september 2023. Der vil i forbindelse med 2. samtale evt. indgå en case.
Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København, Teglholmsgade 1, 2450 København SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171553&DepartmentId=10351&MediaId=3809&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892543