BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Barselsvikariat som kontormedarbejder med ansvar for personregistrering m.m. ved Brøndbyøster Kirke i Brøndbyøster Sogn er ledig pr. 18. juni 2024 – 31. august 2025.
Stillingen er på 20 timer pr. uge (fordelt på fire arbejdsdage). Åbningstiden er kl. 9.00-13.00 tirsdag -fredag.
Kontormedarbejderen skal varetage følgende opgaver:
- Personregistrering, civil og kirkelig.
- Kalenderansvar for kirkens kalender, herunder tilmeldinger og reservationer.
- Koordinerende ansvar i forbindelse med arrangementer.
- Sekretær for menighedsrådet, herunder deltagelse i menighedsrådsmøder som referent.
- Administrative kommunikationsopgaver i forhold til kirkeblad samt intern og ekstern kommunikation, såsom fadderbreve, referat af kalendermøder, salmeark og infosedler.
- I enkelte tilfælde praktisk medhjælp ved møder og arrangementer.
- Koordinere uddeling af menighedsplejen samt koordinere og uddele julehjælp.
- Ansvar for at koordinere tilmeldinger til arrangementer.
- Ansvar for udlån af sognegården (i samarbejde med kirketjener).
Vi forventer, at du:
- Kan eller er indstillet på at lære personregistrering.
- Er god til at bevare overblikket og kan koordinere og samarbejde med mange forskellige faggrupper.
- Arbejder struktureret og er med til at se muligheder og finde løsninger.
- Er god til IT.
- Er imødekommende, venlig og meget serviceorienteret.
- Har blik for kommunikation og samarbejder med vores kommunikationsmedarbejder.
- Kan stå inde for Folkekirkens værdigrundlag.
Stillingen kan søges, selvom man ikke har forudgående erfaring med personregistrering. Det foretrækkes dog, at du allerede har taget kurset. I givet fald er det en betingelse at de obligatoriske kurser i hhv. ’personregistrering- baggrund og praksis’, ’forvaltning og administrativ praksis’ samt ’sekretær for menighedsrådet’ gennemføres hurtigst muligt efter ansættelsens start.
Der er gensidig vikardækning i forbindelse med ferie og sygdom med de andre personregisterførere i Brøndby i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.
Ansættelse sker ved Brøndbyøster Sogns Menighedsråd, Brøndbyøstervej 117B, 2605 Brøndbyøster i Glostrup provsti. Brøndbyøster Sogn har 5.980 indbyggere.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Årslønnen for en tilsvarende fuldtidsstilling aftales indenfor intervallet 305.819,38 kr. – 378.250,78 kr. (nutidskroner). Fikspunkt er 321.915,66 kr. Løn kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk, hvorved fikspunkt er 174.008,46 kr. Dertil kan forhandles rådighedstillæg, som for en fuldtidsstilling udgør 38.192,88 kr. årligt. Tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening. Løn kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk samt erfaring og uddannelse.
Der indhentes børne- og straffeattest, og der er 3 måneders prøvetid.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig leder Mathilde Christensen på telefonnummer: 36321202 eller e-mail: match@km.dk eller til kontaktperson for menighedsrådet Mette Aabrink på telefonnummeret 28108033.
Ansøgning med relevante bilag sendes på mail til 7145fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 15. maj 2024.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 22. maj 2024.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
BRØNDBYØSTER SOGNS MENIGHEDSRÅD, Brøndbyøstervej, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6036151