BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vores sygeplejerske gennem 17 år går på pension, og vi har derfor en attraktiv stilling ledig.
Vi er en veldrevet klinik med tre faste læger, en sygeplejerske, en SOSUassistent og en sekretær samt uddannelseslæger. Vi prioriterer arbejdsglæde, fællesskab og højt fagligt niveau. Der er gode muligheder for efteruddannelse. Vi har interne fagudvalg til at planlægge patientforløb, og vores personale plejer at være ansat i mange år.
Vi tilbyder en stilling på 30-37 timer/uge med mulighed for at have indflydelse på, hvordan din arbejdsdag skal se ud. Vi forventer, at du er selvstændig, ansvarsbevidst, positiv, empatisk samt effektiv.
Dine arbejdsopgaver bliver selvstændige sygeplejerskekonsultationer som diabetes- og KOL-kontroller, simple akutte problemstillinger, sårbehandling, vaccinationer, øreskyl, blodprøvetagning, lungefunktion og EKG. Derudover vil der være telefonvisitation, receptionsarbejde, kvalitetssikring mm. Langt de fleste dage er i sygeplejerskekonsultationen. Der vil altid være mulighed for supervision.
Vi ligger centralt ved Brøndbyøster Station. Der er gratis parkeringsplads ved huset. Der er god kaffe, morgenmad og frokost, som klinikken betaler.
Vi foretrækker, at du allerede har erfaring fra ansættelse i almen lægepraksis; men det er ikke et krav, hvis du er den rigtige kandidat til jobbet. Derudover forventer vi, at du har en solid og bred faglig baggrund.
Løn er efter overenskomst. Ansættelsesstart 1/1-25, og den første måned vil der være introduktion via vores nuværende sygeplejerske.
Ansøgning, CV og andre relevante dokumenter sendes via mail til info@bt1.dk. Spørgsmål besvares gerne, enten via mail eller på telefon 25851137 (Niels Dreisler)
Ansøgningsfrist er fredag 25/10. Samtaler forventes at være i uge 45.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Lægerne Brøndbyøster Torv
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
I/S Lægerne Brøndbyøster Torv, Brøndbyøster Torv, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6117180