Bliv klub- og idrætskoordinator hos Parasport Danmark i Brøndby

dato

Vil du være med til at gøre det nemmere at være klub og frivillig i dansk parasport? Har du blik for mennesker, struktur og god service – og trives du med en hverdag, hvor du både har direkte kontakt med klubber og frivillige og løser administrative og praktiske opgaver?

Så er du måske vores nye klub- og idrætskoordinator.

Om stillingen

Som klub- og idrætskoordinator bliver du en central indgang til Parasport Danmark for vores klubber og frivillige. Du skal blandt andet tage godt imod nye klubber, sikre den første kontakt og hjælpe dem videre til de relevante tilbud og kolleger i organisationen.

Du bliver et vigtigt bindeled mellem Parasport Danmark og vores mange frivillige både i dagligdagen og i forbindelse med events og forskellige arrangementer. Rollen rummer altså både kontakt, koordinering og administration på tværs af organisationen og kræver, at du har lyst til at følge opgaverne helt til dørs.

Du får arbejdssted på vores kontor i Idrættens Hus i Brøndby, hvor du bliver en del af den daglige kontorhverdag og får et tæt samarbejde med kolleger på tværs af organisationen.

Dine vigtigste opgaver

Du kommer blandt andet til at:

  • Modtage henvendelser fra nye klubber og tage den første direkte kontakt.

  • Deltage i introduktion af nye klubber til Parasport Danmark og hjælpe dem videre til relevante tilbud, aktiviteter og medarbejdere.

  • Være kontaktperson og administrativt bindeled til organisationens frivillige i tæt samarbejde med idræts- og udviklingskonsulenter.

  • Udarbejde, administrere og følge op på frivillighedskontrakter.

  • Administrativt overblik over og opfølgning på fonde og andre mulige bidragsydere.

  • Bidrage til planlægning og gennemførelse af events, årsmøder og andre arrangementer.

  • Løse forskellige administrative og praktiske opgaver i den daglige drift.

  • Understøtte samarbejde, kommunikation og opfølgning på tværs af klubber, frivillige og medarbejdere.

  • Efter nærmere aftale, understøtte idræts- og udviklingskonsulenter administrativt i forhold til samarbejdet med idrætsudvalg.

Opgaverne vil kunne udvikle sig i takt med organisationens behov og dine kompetencer.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er imødekommende og god til at skabe tillidsfulde relationer.

  • Trives med telefonisk og skriftlig kontakt til mange forskellige mennesker.

  • Arbejder struktureret og kan bevare overblikket over flere samtidige opgaver.

  • Er god til at følge op og sørge for, at aftaler bliver gennemført.

  • Har erfaring med administrative og koordinerende opgaver.

  • Kommunikerer klart og professionelt på dansk – både mundtligt og skriftligt.

  • Er rutineret bruger af almindelige digitale arbejdsredskaber og har let ved at lære nye systemer.

  • Har forståelse for og viden for foreningslivet og arbejdet med frivillige i idrætten.

  • Har lyst til både de faste driftsopgaver og de mere praktiske opgaver, der opstår omkring aktiviteter og arrangementer.

  • Din uddannelsesmæssige baggrund skal kunne afspejle stillingens indhold.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en idrætsorganisation, en forening eller en anden medlems- eller frivilligbaseret organisation. Det vigtigste er dog, at du har den rette kombination af servicegen, struktur og lyst til at samarbejde.

Vi tilbyder

Hos Parasport Danmark får du:

  • En alsidig stilling med stor kontaktflade til klubber, frivillige og kolleger.

  • Mulighed for at gøre en konkret forskel for dansk parasport og foreningslivet.

  • En fleksibel arbejdsplads præget af engagement, samarbejde og en uformel omgangstone.

  • Et tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger.

  • Mulighed for at præge og udvikle de forskellige opgaver og arbejdsgange.

  • Arbejdsplads i Idrættens Hus i Brøndby med træningsfaciliteter til fri afbenyttelse.

  • Pensionsordning og sundhedsforsikring.

Der må forventes enkelte arbejdsdage eller arrangementer uden for almindelig arbejdstid.

Ansættelse og ansøgning

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid og med tiltrædelse snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår aftales efter kvalifikationer. Indiker gerne din lønforventning i ansøgningen.

Ansøg senest d. 14. september kl. 12.00. Vi afholder første samtale runde d. 16. september og anden samtalerunde d. 22. september.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Martin Elleberg Petersen på tlf. 22341001 eller mail mep@parasport.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Parasport Danmark, Brøndby Stadion, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4d5cc488-5e9b-414e-9099-934abaf90bc1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler