Bliv leder for facility hos SOSU H og frem drivkraften bag bæredygtige og trivselsfremmende faciliteter

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

SOSU H søger en Leder for Facility til vores afdelinger i Brøndby/Herlev

- Vil du stå i spidsen for drift, trivsel og bæredygtighed?

Har du en teknisk forståelse og ledelseserfaring, og ønsker du at gøre en forskel i en organisation, hvor vi ser bygningernes drift spille en central rolle i elevernes og medarbejdernes trivsel? SOSU H søger en erfaren og engageret Leder for Facility til vores afdelinger i Brøndby, Tåstrup og Herlev, som vil være med til at drive og udvikle vores faciliteter i tråd med vores værdier og strategiske mål.

Din hverdag hos os:

Som Leder for Facility bliver du en del af vores ledelsesteam i Facility, der består af tre ledere, som har hver sit geografiske ansvar. Du vil få ansvaret for tre adresser og de tilknyttede dygtige serviceteknikere og rengøringspersonale, der står for de praktiske opgaver og understøtter driften af SOSU H som uddannelsesinstitution. Det kan være lige fra bygningsvedligehold, hvor der udføres håndværksmæssige opgaver til reparation af inventar m.v. Hertil kommer møbelopsætninger og klargøring til elev- og medarbejderarrangementer, eksamener osv. Vi ønsker en Leder for Facility, der kan kombinere teknisk indsigt med et stærkt fokus på trivsel og samarbejde, og som værdsætter den brede rolle, hvor der er mulighed for at tænke strategisk, deltage operationelt og præge udviklingen af SOSU H’s faciliteter.

Hvad tilbyder vi?

Hos SOSU H tilbyder vi et arbejdsfællesskab med højt fokus på medarbejdernes trivsel og samarbejde. Du vil få mulighed for at arbejde med tværgående opgaver i et team, hvor vi arbejder tæt sammen for at sikre høj kvalitet og service. Hvis du er klar til at tage ansvar for drift og trivsel og være med til at præge fremtiden for SOSU H’s faciliteter, så er det dig vi søger!

Der er stor alsidighed i opgaverne, der blandt andet omfatter:

  • Daglig ledelse af team med ni dygtige medarbejdere.
  • Planlægning og gennemførelse af driften for vores afdelinger i Brøndby, Herlev og nye satellitafdeling i Taastrup.
  • Overordnet ansvar for tekniske installationer såsom varme, ventilation og elinstallationer samt den løbende vedligeholdelse af disse og bygningerne generelt.
  • Prioritering og styring af lokale projekter samt løbende vedligehold og serviceopgaver.
  • Sikre overholdelse af love og regler omkring sikkerhed og kvalitet.
  • Deltagelse i økonomiplanlægning, budgetopfølgning og leverandørforhandlinger.
  • Fokus på energioptimering og reducering af den miljømæssige påvirkning i driften.
  • Ansvar for tværgående opgaver på fx rengøringsområdet, udvikling af Dalux eller indkøb.
  • Deltage som medlem i det lokale MIO-samarbejde omkring arbejdsmiljø for alle medarbejdere på de adresser, der er tilknyttet stillingen.


Vi forventer at du

  • Har en relevant erhvervsuddannelse og gerne ledelseserfaring med teamledelse og drift af en eller flere adresser.
  • Har en teknisk forståelse og interesse for bæredygtighed og energioptimering i bygninger.
  • Er god til at navigere i en organisation og afkode dens forskellige kulturer.
  • Er struktureret og kvalitetsbevidst og kan samarbejde bredt på tværs af organisationen.
  • Har lyst til at videreudvikle dine ledelseskompetencer og tænke langsigtet i din rolle.


Er det noget for dig?

Sådan søger du: Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via knappen ”søg stilling” nederst på siden. Det er kun ansøgninger, der sendes via rekrutteringssystemet, der kommer i betragtning.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst og du vil blive indplaceret på baggrund af dine kvalifikationer.

Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Vi lægger stor vægt på en fornuftig balance mellem arbejdsliv og fritid samt mulighed for fleksibel arbejdstid. Vi har røgfri arbejdstid. Tjenestestedet er Brøndby og til tider Herlev og Tåstrup, men der vil løbende være arbejdsopgaver på alle skolens adresser.

Spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte Resursechef Kenneth Michael Hansen på telefon 42 64 10 93 eller mail kmh@sosuh.dk.

Ansøgningsfrist og proces. Vi håber at se din ansøgning senest den 20. november 2024 kl. 12. Forventet tiltrædelse hurtigst muligt. Vi holder de første samtaler mandag d. 25. november. I forbindelse med ansættelsen, vil der blive indhentet børneattest.

Om SOSU H

SOSU H vægter tværfagligt samarbejde højt, og vi har en arbejdsplads med højt til loftet og en god stemning. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen til at søge.

På SOSU H uddanner vi fremtidens velfærdshelte - med dygtige hænder, hjertet på plads og hjernen fyldt med den nyeste viden. Vi uddanner SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og pædagogiske assistenter og tilbyder EUX-Velfærd. Vi har desuden en 10. klasse og har mere end 3000 grundskoleelever i brobygning hvert år. SOSU H Kompetencecenter tilbyder efter- og videreuddannelse inden for pleje- og omsorgsområdet og det pædagogiske felt. Se videoer om vores uddannelser her.

Elever og kursister på SOSU H er parate til at yde en livsvigtig og professionel forskel for Danmarks syge, svage, børn, unge og ældre. På SOSU H bygger vi broer mellem mennesker. Mellem teori og praksis. Og mellem uddannelse og job. Sådan sikrer vi, at vores elever møder arbejdsmarkedet som vidende og empatiske fagprofessionelle. Hos os er der rum til forskellighed. Vi er dygtige til at imødekomme og uddanne elever og kursister med vidt forskellige aldre, kulturer og sociale baggrunde.

SOSU H er Danmarks største SOSU-skole med ni afdelinger i Region Hovedstaden. Og vores størrelse forpligter: Med vores fagligt dygtige medarbejdere og stærke samarbejdspartnere vil vi sammen sætte nye høje standarder på vores uddannelsesområde. Vi skal arbejde for, at stadig flere vælger vores SOSU-skoler til. Sådan skaber vi fremtidens kernevelfærd. Bliv desuden klogere på hvilke elever vi har på SOSU H, og hvad du kan blive en del af her.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

SOSU H Brøndby, Brøndby Møllevej , 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6143337

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet