Det grundlæggende
All Recruit er et landsdækkende vikar- og rekrutteringsbureau med kontorer i Brøndby og Herning, og vores nye kollega kan få en plads på et af de kontorer.
Hos All Recruit finder vi kandidater til virksomheder på tværs af brancher. Vi lægger stor vægt på tillid og gennemsigtighed i alle vores møder med mennesker, hvad enten det er kunder, kandidater eller vores kollegaer på kontoret.
Vi er 7 kollegaer, som deler kontor med vores søstervirksomhed. Vores største behov er lige nu en rekrutteringskonsulent, som kan hjælpe os med at finde nye ansatte til vores samarbejdspartnere. Det skal bl.a. gøres ved at skabe tillid og tilknytning til vores forretning.
Vi leder efter dig, som har lyst til at være med til at løfte vores vikardel og håndtere rekrutteringer fra A-Z.
Om dig
Du trives i en rolle, hvor du skal pleje og opbygge relationer til kunder og kandidater. Du er udadvendt og du kan lide at tale med mange mennesker i løbet af din arbejdsdag.
Vi leder efter en kollega, der værdsætter samarbejde og vidensdeling. En, som ikke er bange for at bede om hjælp, hvis behovet opstår. Vi har ansvar for egne opgaver, men dine kollegaer vil altid stå klar med hjælp og sparring.
Vi vil fortsat gerne være de hurtigste til at finde dygtige vikarer til vores samarbejdspartnere, så derfor gør det ikke noget du kan holde hovedet koldt, når det hverdagen kan være omskiftelig og uforudsigelig. Af samme grund er det vigtigt, du er god til at prioritere dine tid og dine opgaver. Du tager ansvar, og du elsker når en svær opgave bliver løst. Du trives i arbejdet med mennesker og du er lyttende, så vi på bedste vis kan hjælpe både kandidater og virksomheder.
Din erfaring
Du har erfaring fra en lignende rolle, hvor du har arbejdet med en eller flere elementer i en rekrutteringsproces som search, screeningssamtaler, udarbejdelse af jobannoncer eller jobkravsanalyser.
Det er en fordel, hvis du erfaring fra en rolle, hvor du har været opsøgende og imødekommende i din kontakt med andre mennesker.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor du får medbestemmelse i din dagligdag. Vi stræber efter et miljø, hvor vi kan lære af hinanden. Dine kolleger er interesserede i at tage godt vare på dig, og i at lære af dig og dine metoder og holdninger.
Du bliver tilbudt løn efter erfaring og kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR & Recruiting Executive Dea Halberg på dea@all-recruit.dk eller tlf. 29812089
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
All Recruit, Vibeholms Alle 25, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ff78dd08-f396-4840-b14b-18bdf92d3c41