Bliv sagsbehandler i Brøndby og hjælp sygemeldte borgere tilbage til arbejdsmarkedet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at hjælpe sygemeldte borgere tilbage på arbejdsmarkedet?
Er du motiveret af at skabe resultater gennem et tæt samarbejde med borgere, kollegaer og virksomheder? Så er du måske vores nye sagsbehandler til sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Brøndby.

Vores dygtige kollega har taget en stor beslutning og vovet sig ud i en helt ny faglig verden. Derfor ønsker vi os en ny dygtig, anerkendende og ambitiøs kollega til vores team, hvor sygedagpenge og jobafklaring arbejder i tæt og overlappende samspil.

Sådan bliver din hverdag

Som vores nye kollega har du både lyst til og flair for at varetage myndighedsrollen i sygedagpengesager. Her vil nogle af de centrale opgaver være at afholde individuelle samtaler, træffe afgørelser samt sikre progression i borgerens forløb. Du skal samtidig være bevidst om at bringe tværfagligheden i spil, med både kolleger internt og eksternt – altid med henblik på, at den sygemeldte fastholdes i aktuelle job eller vender tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt.

Derudover skal du have lyst til at løse de administrative opgaver, der følger med stillingen, samt besidde gode formidlingsevner i både skrift og tale.

Vi har fokus på dialog og samarbejde samt en effektiv og resultatorienteret indsats. Vi tror på borgeren og borgerens muligheder på arbejdsmarkedet, via jobrettede samtaler fra første dag. 

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Du har ansvar for egen sagsstamme med sygemeldte borgere, der modtager sygedagpenge.
  • Beskæftigelsesrettet motivationsarbejde for sygemeldte borgere.
  • Du gennemfører opfølgningssamtaler med klare mål og planer.
  • Du har et tæt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Genvurdere klager over egne afgørelser
  • Forberedelse af sager til møder i Rehabiliteringsteamet forud for indstilling til, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.

Om dig:

Som person er du empatisk, systematisk og struktureret og som kollega er du bidragende ind i fællesskabet – både det faglige og det sociale. Vi vægter humor, trivsel og arbejdsglæde højt. Vores afsæt er vores professionelle virke og vores fælles kerneopgave. 

Vi forventer, at du er nysgerrig på egen og andres faglige afsæt og vi lægger vægt på, at have en aktiv sparrings- og lærings- og feedbackkultur, både med egen afdeling men også kommunens øvrige forvaltninger.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • Er uddannet socialrådgiver/-formidler eller har relevant erfaring fra jobcenterregi.
  • Har gode samarbejdsevner og kan motivere borgere og kollegaer.
  • Er ambitiøs, løsnings- og resultatorienteret.
  • Er dygtig til samtaleteknik og skriftlighed med fokus på progression, handling og retssikkerhed.
  • Trives i et travlt miljø og kan bevare overblikket.
  • Har solid erfaring med IT og høj datadisciplin.

Om os:

Sygedagpengeteamet er en del af afdelingen Job og Helbred, som består af 15 sagsbehandlere, fire virksomhedskonsulenter, en faglig koordinator og en afdelingsleder. Udover sygedagpengeindsatsen varetager vi også jobafklaring, ressourceforløb, integration samt fleksjobindsatsen.

Vi vægter humor, trivsel og arbejdsglæde højt. Vi har i afdelingen en stor prioritering i et givende og uhøjtideligt sparringsrum, hvor både nye og erfarne kollegaer oplever støtte, åbenhed og opbakning ift. den daglige opgaveløsning. Vi forventer derfor, at du er nysgerrig på egen, kollegaers og andre

Vi arbejder i enkeltmandskontor og i fagsystemet Momentum.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat så hurtigt som muligt, der tages selvfølgelig hensyn til planlagt ferie. Lønnen fastsættes efter forhandling med din faglige organisation og principperne i Ny Løn.

Interesseret?

Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte faglig koordinator Sibel Yüksel på telefon nr. 43282527 eller afdelingsleder Gitte Suarez Christensen på mobil telefon nr. 21326342

Ansøgningsfrist den 8. november 2024

Der vil blive indkaldt til samtaler den 20. og 21. november 2024.

 

Ansøgningsfrist:

08-11-2024
 

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Brøndby Kommune, Park Allé 160, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6127368

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet