Hos Center for Forsorg og Behandling er vi dedikerede til at skabe muligheder for forandring for udsatte borgere. Hver dag gør vi vores bedste for at give borgere ramt af hjemløshed et ophold, hvor de kan finde fodfæste. Vi sætter en faglig stolthed i målrettet at hjælpe og støtte borgerne videre til en mere permanent boligform.
Vi søger to socialfaglige kollegaer til vores § 110-ungetilbud, som har lyst til at gøre en forskel sammen med os og borgerne.
Ungetilbuddet i Brøndby
Ungetilbuddet Brøndby er et tilbud i Center for Forsorg og Behandling efter Servicelovens § 110, som tilbyder midlertidigt ophold for unge mellem 18 og 30 år, der er hjemløse og har andre sociale problemstillinger herunder rusmiddelproblematikker. Der er plads til 9 borgere i vores ungetilbud. Vi har fagligt fokus på at tilbyde borgerne en aktiv hverdag, hvor de inddrages og motiveres til at tage ansvar for, hvad der sker i huset.
Vi er 8 engagerede og dygtige medarbejdere, en pædagogstuderende samt en leder, som også er leder for vores andet ungetilbud i Helsinge. Vi har alle en social- eller sundhedsfaglig baggrund som f.eks. pædagog, socialrådgiver eller social- og sundhedsassistent. Ungetilbuddet ligger tæt på offentlig transport.
Vi søger en kollega der:
- Har en socialfagliguddannelse som f.eks. pædagog eller socialrådgiver
- Har interesse for og gerne erfaring med målgruppen, f.eks. erfaring fra psykiatrien
- Gerne har erfaring med motivationsteknik (MI), og/eller kognitiv eller narrativ metode
- Har fagligt engagement og en professionel tilgang til brugere og kolleger
- Har gode skriftlige færdigheder
- Har lyst til at arbejde sammen med kolleger med forskellige uddannelsesbaggrunde
- Har overblik og kan handle selvstændigt
- Har mod på at være en del af en sammenhængende hverdag, hvor alle faggrupper indgår i varetagelsen af den pågældende afdelings opgaver
- Er rummelig, tolerant, opmuntrende og har et positivt menneskesyn
- Har erfaring med eller mod på dokumentationsarbejde (dagligdags journalnotater, udredning, individuelle planer)
- Har kørekort B
- Har lyst til at bidrage til, at huset føles hjemligt for de unge
Vi tilbyder:
En arbejdsplads med kollegaer med forskellige uddannelsesbaggrunde, hvor alle faggrupper indgår i varetagelsen af afdelingens opgaver. Du kommer til at have rollen som kontaktperson og sagsansvarlig for en helhedsorienteret indsats til vores beboere. Opgaverne er alsidige og har både pædagogisk og socialfaglig karakter. Du får ansvar for egne opgaver og medindflydelse på, hvordan vi bedst løser vores kerneydelser.
Vi tilbyder et spændende og meningsfuldt arbejde, hvor du bliver en del af borgerens positive udvikling.
Ved at arbejde i Center for Forsorg og Behandling kommer du til at indgå i et godt kollegialt fællesskab med fokus på tværfagligheden. Du kommer til at indgå i en kollegagruppe med stor viden og erfaring på det social- og sundhedsfaglige område.
Vi er en organisation i udvikling og med fokus på høj faglighed og udvikling af medarbejdere. Derudover er vi en uformel arbejdsplads, der lægger vægt på åben dialog, hvor der er plads til humor.
Center for Forsorg og Behandling (CFB)
Vores organisation er i fuld gang med en spændende udvikling, hvor vi bl.a. arbejder med den nye hjemløsereform, er ved at implementere Housing First og oprette et §85A bostøttekorps. Vi har netop præsenteret og påbegyndt implementeringen af en procesplan for, hvordan et ophold på 120 dage kan se ud i praksis, samt hvordan vi kan arbejde med recovery. Ledelse hos os er kendetegnet ved at man trygt kan sige sin mening, og at ledelse sker tæt på praksis. Vi bestræber os på at være nysgerrige på intentioner og søge dialogen. Der arbejdes målrettet med trivsel og faglighed.
Hvis du kan se dig selv som en del af vores levende og dynamiske organisation med værdierne værdighed, tillid og åbenhed som retningsgivende, så tøv ikke med at sende din ansøgning eller ringe til os.
Center for Forsorg og Behandling består af følgende hovedområder:
- Hjemløshed, hvor vi har fire §110 tilbud: Skansegården, Solvang, Ungetilbuddet i Brøndby og Ungetilbuddet i Helsinge. Vi har i alt 117 pladser til borgere ramt af hjemløshed
- Behandling, hvor vi tilbyder ambulant rusmiddelbehandling af borgere med stof og alkoholafhængighed. Vi har to ambulatorier, der henholdsvis ligger i Hillerød og Hørsholm
- Uddannelsesvirksomheden, hvor vi tilbyder kurser målrettet det socialfaglige og pædagogiske felt, herunder uddannelser i kognitive og narrative misbrugsuddannelser samt kurser i MI (Motiverende Samtale)
- ANT-Kurserne henvender sig til borgere, som har fået kørselsforbud, en betinget eller en ubetinget frakendelse af kørekortet
Du kan læse om CFB på www.densocialevirksomhed.dk/cfb
Ansættelsesforhold
Stillingerne er faste stillinger og arbejdstiden er 37 timer ugentligt i skiftende vagter (primært dag og aften) og med weekendvagt hver 3. uge. Dertil skal man være indstillet på at være alene i vagterne.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Tiltrædelse
Stillingerne ønskes besat den 1. februar 2025.
Ansøgning
Yderligere oplysninger om stillingerne rettes til afdelingsleder på Ungetilbuddet Brøndby, Malene Nielsen på tlf. 51 63 36 92.
Ansøgningsfrist er en 10. december 2024.
Samtaler forventes afholdt den 16. december 2024.
Din ansøgning og CV sendes via nedenstående link til Center for Forsorg og Behandling.
Vi gør opmærksom på, at vi er en røgfri arbejdsplads, og at ansættelsen er betinget af tilfredsstillende straffeattest. Vi indhenter desuden reference.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Center for Forsorg og Behandling - Ungetilbud Brøndby , Brøndby Møllevej, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6149693