Bliv visitator i et engageret og erfarent team i Brøndby kommune

Profilbillede
dato

Brænder du for myndighedsarbejdet og ønsker at være en del af et engageret og erfarent team? Så har du nu chancen for at blive vores kollega i visitationsteamet i Brøndby kommune.

Om os:

Visitationen består af i alt 31 medarbejdere fordelt på administrativ stab, visitation-, hjælpemiddel-, og sagsbehandlerteam samt et hjælpemiddeldepot.

"Vi vægter social kapital, struktur og gode arbejdsgange i vores visitation, og vi arbejder sammen og hjælper hinanden på tværs i hele visitationen, hvilket har stor betydning i det daglige arbejde." – Lone, udskrivningskoordinator.

Visitationsteamet er et fagligt engageret team bestående af 10 visitatorer, der sammen løser myndighedsopgaver inden for personlig pleje, praktisk hjælp, rehabilitering, træning, pleje- og ældreboliger samt aktivitetstilbud. Derudover har vi 3 udskrivningskoordinatorer, der sikrer en god overgang fra hospital til hjemmet eller midlertidigt ophold i kommunen. Vi sagsbehandler ud fra en helhedsorienteret og rehabiliterende tilgang med afsæt i kommunens kvalitetsstandarder og gældende lovgivning. 

Vi er selvtilrettelæggende og har stor indflydelse på planlægningen af vores arbejdsdag, baseret på den fælles opgaveløsning. Vores arbejde er opdelt i mindre grupper, der afspejler kommunens distrikter, hvilket giver et indgående kendskab til områdets hjemmeplejegruppe og borgere. Vi deltager aktivt i faglige- og rehabiliterende møder med hjemmeplejen på ugentligbasis.

 

Vision:

Vores vision "Længere ud – tættere på" er kernen i vores tilgang til arbejdet. Vi tror på, at ved at strække os ud og engagere os tættere, kan vi skabe de bedste løsninger for borgerne i Brøndby kommune. Vi lægger vægt på at dyrke det relationelle samarbejde og opbygge social kapital i vores samarbejde med hjemmeplejen og andre samarbejdspartnere. Vi tror på, at stærke relationer er grundlaget for et effektivt og harmonisk samarbejde, der i sidste ende kommer borgerne til gode. Vi vægter derfor kommunikation- og samarbejdsevner højt. 

Vi arbejder ud fra konceptet ”Styrket Borgerkontakt” med fokus på tydelig og vedvarende venlig kommunikation, som har til formål at håndtere klager og at borgeren oplever processuel retfærdighed i sagsbehandlingen.

 

Myndighedsansvar og fremtidens rolle:

Vi har fokus på fremtidens myndighedsrolle som sætter krav om nærvisitation med forståelse for borgerens individuelle behov, tillid ved at være lyttende og respekterer borgeres selvbestemmelsesret samt faglighed til at håndtere komplekse og varierende opgaver. Vi er samtidig bevidste om vores myndighedsansvar som gatekeeperfunktion. 

 "Vi har store muligheder for medinddragelse i forhold til den fremtidige myndighedsfunktion, hvilket skaber værdi og tryghed." – Anne Mette, visitator

 

Vi forventer, at du:

  • Har en sundhedsfaglig uddannelse fx som ergoterapeut, fysioterapeut eller sygeplejerske
  • Kan lave en funktionsevnevurdering og er skarp i din målgruppe vurdering
  • Kan skabe gode samarbejdsrelationer og prioriterer god kommunikation med borger såvel som samarbejdspartnere
  • Du kan hæve dig op og se organisationen og indsatserne på et overordnet strategisk niveau. Erfaring fra primærsektoren er en fordel. 
  • At du har lyst til at byde aktivt ind i videreudvikling af fremtidens myndighedsrolle
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og er i stand til at prioritere dine opgaver i en travl hverdag
  • Er rutineret bruger af IT, gerne erfaring med KMD, NEXUS og FSIII
  • God til at formidle både i skrift og tale
  • Gerne erfaring med myndighedsområdet og evt. visitator uddannelse
  • Har kørekort

Hvis ovenstående lige er dig, tilbyder vi til gengæld:

  • Visitatorstillinger på 37 timer med mulighed for at aftale andet timeantal med start fra 1. december 2024
  • Flextid inden for Rådhusets åbningstid 
  • Et tværfagligt arbejdsfællesskab med dygtige og erfarne kolleger
  • Tæt og godt samarbejde med visitationens øvrige teams og hjemmeplejen
  • Let adgang til faglig sparring med kollegaer såvel som leder
  • Grundig introduktion til opgaverne og organisationen som er individuelt tilpasset alt efter hvilken erfaring du har med dig. Mulighed for visitatoruddannelse såfremt du ikke allerede er uddannet. 
  • Hos os får du mulighed for at dygtiggøre dig inden for visitation samt udvikle egne faglige kompetencer 
  • Vi afholder ugentlige teammøder, hvor faglig refleksion og sparring er på dagsordning.

 

Løn og ansættelsesvilkår:

37 timers stilling med mulighed for at aftale andet timeantal

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst

Yderligere oplysninger:

Yderligere oplysninger om den ledige stilling fås ved henvendelse til teamleder Trine M. Sørensen tlf: 9243 9009 eller leder af visitationen Sofie Nelmark Arenbrandt på tlf. 5120 7334

Ansøgningsfrist:

20.10.24 kl. 23.59

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 43

Afdeling:

Visitationen

Kontaktpersoner:

Teamleder Trine M. Sørensen Tlf: 9243 9009

Leder af visitationen Sofie Nelmark Arenbrandt Tlf: 5120 7334

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 39.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Brøndby Kommune, Park Allé 160, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-10-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6115572

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet