BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at blive vores nye kollega?
Her er muligheden for at arbejde i et team, som er dynamisk og engageret, og hvor du kan udfolde dine kompetencer.
Har du lyst til at blive vores nye kollega, vil du med denne stilling træde ind i en administration bestående af 1 rektor, 1 vicerektor, 2 sekretærer samt dig som bogholder/controller. Vi hjælper hinanden og har et godt sammenhold, og der er rum til personlig og faglig udvikling i et miljø præget af en vekslen mellem rutineopgaver og omskiftelighed. Du skal kunne trives i et åbent kontor.
På Brøndby Gymnasium bliver du en del af en mindre, privat skole, oprettet i 2005 som STX-gymnasium på Brøndby Stadion. Siden starten er gymnasiet ekspanderet med Idræt A i én af studieretningerne og 2 HF-ordninger. Idræt og it indgår som stærke komponenter i gymnasiets profil og der går aktuelt ca. 260 elever på skolen. 40 engagerede medarbejdere har deres daglige gang på gymnasiet og mange har været med siden skolens start.
Vi forestiller os, at du har minimum 2 års erfaring fra en økonomifunktion. Det er et plus, hvis du har kendskab til gymnasiedrift – men intet krav.
Stillingen er fast med en ugentlig arbejdstid på 18-22 timer.
Du har en stor grad af frihed til selv at tilrettelægge din arbejdstid hen over ugen og der kan naturligvis være hjemmearbejdsdage, således at familielivet kan hænge sammen. Du bliver en del af et administrationsteam på 5 medarbejdere, hvor du refererer direkte til rektor.
Personlige egenskaber:
- Struktureret, ansvarsfuld og omhyggelig
- Udadvendt, positiv og med humor
- Teamplayer og fleksibel
- Masser af gå-på-mod
- God til at bevare overblikket
Dine arbejdsopgaver vil være varierende, men indenfor følgende områder:
- Finansbogføring
- Debitor-/kreditorbogholderi
- Månedsafslutning
- Budgetlægning
- Klargøring af årsregnskab til revisormappen
- Udarbejdelse af løn
Afhængig af dine kvalifikationer, har du mulighed for at løse alle disse opgaver selvstændigt eller som en del af administrationen.
Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads beliggende på Brøndby Stadion i et moderne arbejdsmiljø, hvor du kommer til at sidde i kontormiljø med 2 sekretærer. Det er naturligvis under velordnede forhold med gældende overenskomst, sundhedssikring og fordelagtige medarbejderordninger.
I forbindelse med din tiltrædelse af stillingen vil vores nuværende bogholder forestå overdragelsen af opgaverne.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Forventet tiltrædelse: 1. april 2024.
Vi vil afholde samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Ansøgning
Stillingen søges via mail til rektor Pia Sadolin, ps@brgym.dk
Frist: 8.3.2024
Pia Sadolin
Rektor
Brøndby Gymnasium
43205070
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a3b422ee)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Brøndby Gymnasium S/I, Brøndby Stadion, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6004155