BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brøndby PPR søger psykolog til fast stilling
I PPR Brøndby er vi optaget af at bidrage til at skabe afgørende positive forandringer for børn og unge i deres udviklingsmiljøer og fællesskaber. Hvis du er på udkig efter et godt psykologjob i PPR, med fagligt spændende opgaver, en rigtig god kollegagruppe. og hvor kulturen er præget af nysgerrighed, faglige drøftelser, engagement og højt til loftet? Så vil vi elske at byde dig velkommen fra d. 1. november 2023.
Lidt om, hvad du træder ind i
Det vigtigt for os at være relevante samarbejdspartnere for såvel børn/unge og deres familier som for fagprofessionelle på området. Vi har derfor fokus på at gøre en reel forskel tæt på hverdagen og i praksis. Og det gør vi med afsæt i høj faglighed, gode samarbejdsvaner, kreative løsninger samt blik og omsorg for den situation og kompleksitet, som både børn/unge, familier og eksterne kollegaer står i.
For at understøtte et højt fagligt niveau har vi blandt andet regelmæssig ekstern supervision for hele psykologgruppen, særligt tilrettelagte supervisionsforløb for psykologer under autorisation og en løbende opmærksomhed på kompetenceudvikling.
Vi lægger vægt på at tilrettelægge et godt introduktionsforløb, så man føler sig klædt på til at træde ud i opgaverne. Derfor får du også tilknyttet en mentor. Din nærmeste teamleder og PPR-lederen er begge psykologer – med hhv. mange års PPR-erfaring og en arbejds- og organisationspsykologisk baggrund.
Demografien i kommunen er mangfoldig, hvilket giver mulighed for at skulle tænke, kommunikere og samarbejde på mange måder afhængig af, hvad opgaven kalder på.
Hvad ligger der i jobbet?
Du kommer til at indgå i såvel tværfaglige som selvstændige opgaver både på almen- og specialområdet dækkende gruppen af 0-18 årige i kommunen. I disse opgaver vil der indgå sparring og rådgivning til lærere, pædagoger og ledere; inddragelse af forældre; psykologiske undersøgelser; observationer og hvad du fagligt vurderer vil kunne understøtte barnets udvikling, læring og trivsel. Der arbejdes i vid udstrækning med at understøtte de voksne omkring barnet, således, at der gives gode deltagelsesmuligheder for barnet.
Kommunens kriseberedskab varetages af psykologerne i PPR, hvorfor dette også vil være en af dine opgaver. Derudover ser vi frem til en kommende større rolle ift. kommunens udvidede opgaver med lettere behandling til børn og unge.
Din profil
Vi håber at se din ansøgning, hvis du kan genkende dig selv i profilen:
Er uddannet psykolog, –og meget gerne autoriseret.
Har erfaring med PPR eller andre aspekter af børne-/ungeområdet.
Står godt i din psykologfaglighed og forstår at anvende den til at formidle, inspirere og inddrage andre i deres arbejde omkring børn, unge og fællesskaber – til tider med afsæt i psykologiske vurderinger, men langt overvejende i din psykologfaglige sparring og inspiration.
Arbejder og samarbejder både fleksibelt og målrettet med afsæt i såvel det at være PPR medarbejder og det at være psykolog.
Forstår at navigere, (-og holde modet oppe og pulsen nede) i vores ofte komplekse opgaver.
Har gode erfaringer med mødeledelse og blik for positioneringer i kommunikationen – både for dig selv og for andre.
Er indstillet på, (i en ånd af dialog) at lade dig udfordre både i din praksis og dine tanker/ideer – ligesom du er generøs med din viden og positivt bidragende til den fælles opgave med at skabe høj faglighed, godt kollegaskab og god trivsel.
Arbejder samskabende og forebyggende sammen med de voksne, der omgiver børn og unge
Kort om PPR Brøndby
PPR’s arbejde har afsæt i en systemisk, kontekstuel og relationel forståelse af børn og unges adfærd, trivsel, oplevelser og muligheder for udvikling. Psykologfagligt trækkes der også på bl.a. sociokulturelle tilgange, sundhedspsykologi og den neuroaffektive udviklingspsykologi. Vi glæder os til at høre, hvad du brænder for og kan bidrage med!
PPR er en enhed under Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen i Brøndby kommune. PPR understøtter Brøndby Kommunes Strategi 2030 og kommunens Børne- og Ungepolitik, som er karakteriseret ved fokus på forebyggelse, tidlig indsats og inklusion samt en vægt på, at børn og unge udvikler sig i fællesskaber.
PPR i Brøndby Kommune udgøres af 2 fysioterapeuter, 3 specialpædagogiske vejledere, 13 talehørekonsulenter, 10 psykologer, 1 PPR-konsulent, 1 administrativ medarbejder, to teamledere og leder. Sammen har vi indledt en rejse hvor vi arbejder målrettet på at styrke det tværfaglige samarbejde samt det organisatoriske setup og arbejdsgange.
PPR arbejder både konsultativt, undersøgende og vurderende i vores samarbejde med skoler, dagtilbud o.a. om den fælles opgave med at understøtte og fremme børn og unges trivsel, udvikling og læring.
Du kan læse mere om PPR på https://www.brondby.dk/Borger/Familie-og-boern/Skole/Saerlig-stoette/PaedagogiskPsykologiskRaadgivning.aspx
Løn- og ansættelsesvilkår:
Tiltrædelse: 1. november 2023
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Yderligere information:
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte os: Teamleder Marie Friis Malver kan kontaktes på tlf. 30 35 10 34. TR Christian Lau Godskesen kan kontaktes på tlf. 92 43 25 14.
Arbejdsstedet er Horsedammen 42C, 2605 Brøndby. Kun 5 minutters gang fra Brøndbyøster S-togsstation J.
I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børne- og straffeattest.
Rekrutteringsprocessen:
Ansøgningsfrist: 20. september 2023.
Samtaler afholdes den 22. og 25. september.
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 37.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Brøndby Kommune, Horsedammen 42, gang B, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://brondby.career.emply.com/ad/psykolog/9fgmf2/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900646