BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sundhedsstyrelsen lancerede i november 2023 en ny håndbog i rehabilitering på ældreområdet. Med afsæt i håndbogen har vi i Brøndby kommune igangsat en spændende proces med at gentænke og udvikle vores arbejdsgange inden for hverdagsrehabilitering SEL §83a. Derfor søger vi nu 1 erfaren ergoterapeut eller fysioterapeut med lyst til og mod på at bidrage til drift og udvikling af kommunens hverdagsrehabiliteringsindsats. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.
I Brøndby Kommune er hverdagsrehabilitering SEL §83a forankret i Hjemmeplejen. Vi arbejder tværfagligt med hverdagsrehabilitering, hvilket betyder, at du som hverdagsrehabiliteringsterapeut bl.a. samarbejder med social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, visitation, sygeplejersker, terapeuter i andre enheder og hjemmeplejens ledere.
Du bliver en del af en gruppe på tre hverdagsrehabiliteringsterapeuter, der betjener kommunens borgere i hjemmeplejens tre områder.
Som rehabiliteringsterapeut er du ansvarlig for rehabiliteringsprocessen og skal sikre sammenhæng og fremdrift i borgernes hverdagsrehabiliteringsforløb. Du har en afgørende rolle i både den indledende, målrettede og evaluerende fase af borgernes rehabiliteringsforløb mod et mere meningsfuldt hverdagsliv.
Dine opgaver består bl.a. i:- At udrede borgernes rehabiliteringsbehov og –potentialer i samarbejde med borger og relevant fagpersonale.
- At afdække borgernes motivation og ønsker for rehabiliteringsforløbet.
- At opstille rehabiliteringsmål i samarbejde med borger med udgangspunkt i SMART-modellen.
- At udarbejde, igangsætte og kommunikere rehabiliteringsplaner i samarbejde med hjemmeplejen.
- At deltage aktivt på tværfaglige rehabiliteringsmøder og her sikre fremdrift i de enkelte forløb.
- At afprøve hjælpemidler i borgernes hjem med afsæt i de konkrete rehabiliteringsforløb.
- At supervisere, vejlede og støtte kollegaer i den rehabiliterende praksis.
- At bidrage til fastholdelse og fortsat udvikling af den rehabiliterende tankegang i hjemmeplejen som organisation.
Vi tilbyder en faglig ambitiøs arbejdsplads med engagerede kollegaer. Her er der plads til faglig udvikling, og du vil få rig mulighed for at sætte dit aftryk på, hvordan Brøndby Kommune leverer den bedst mulige hverdagsrehabiliteringsindsats til gavn for kommunens borgere. Du får mulighed for tværfaglig og monofaglig sparring i hjemmeplejen og på tværs af driftsenhederne.
Der vil desuden være mulighed for indflydelse på egen arbejdsplanlægning i samarbejde med dine terapeut kollegaer.
Vi søger:Vi søger dig som er faglig stærk og velbevandret i de rehabiliterende processer og redskaber. Vi ser gerne, at du har erfaring fra hjemmeplejen og ved, hvordan man indgår i samarbejde med lokale ledere og medarbejdere i hjemmeplejen. Du evner at kommunikere tværfagligt både mundtligt og skriftligt og kan målrette din kommunikation til forskellige modtagere. Du forstår, hvad det betyder at navigere inden for kommunens kvalitetsstandarder og formår at kommunikere dem tydeligt i dit samarbejde med borgeren. Vi vægter, at du har erfaring med den koordinerende funktion, at du ser muligheder og finder løsninger.
Ansøgningsfrist: torsdag d. 21.01.2024.
Ansættelsessamtaler i ugerne 4 & 5 2024
Ansættelse 1. marts 2024 eller efter aftale
Vil du vide mere:Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til projektleder Sofie Stub Jensen (5125 6895) eller hjemmeplejeleder Erik Jensen (2163 2419)
Løn og ansættelsesvilkår:Lønnen vil blive fastsat med udgangspunk i gældende relevant overenskomst efter principperne om NY LØN.
Ansøgningsfrist:
21-01-2024
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 39.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Brøndby Kommune, Park Alle 160, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958207