BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
De Københavnske Filmfestivaler søger en fuldtidsmedarbejder til at lede, udvikle og eksekvere kommunikation og presse på filmfestivalerne CPH:DOX og BUSTER.
De Københavnske Filmfestivaler er en kreativ og dynamisk arbejdsplads med et fast team på 16-18 medarbejdere samt et vekslende antal freelancere, der tilknyttes vores festivaler og andre projekter. Vi udkommer årligt med den store internationale dokumentarfilmfestival CPH:DOX og børnefilmfestivalen BUSTER.
Vi leder efter et engageret menneske, der som os brænder for at placere film og digitale medier i en dagsordensættende dialog med såvel den brede offentlighed som den mediepolitiske virkelighed. Du skal være med til at styrke fortællingerne og understøtte visionerne hos de to festivaler og være klar på at arbejde strategisk med kommunikation fra udvikling over planlægning til eksekvering. Kvalificerede kandidater har relevant, dokumenteret kommunikationserfaring og kendskab til kulturbranchen.
Dine arbejdsopgaver vil omfatte:
- Udvikling og eksekvering af overordnet kommunikationsstrategi for de to festivaler og øvrige aktiviteter i organisationen
- Strategisk pressehåndtering i både dansk og international sammenhæng
- Ledelse af en afdeling, der veksler i størrelse hen over året
- Udvikling, planlægning og eksekvering af kampagner på tværs af platforme
- Udarbejdelse og kuratering af indhold til sociale medier og web
- Varetagelse og servicering af eksisterende mediepartnerskaber samt indgåelse af nye – danske som internationale
- Tekstforfatning til flere platforme og mange målgrupper
- Støtte op om De Københavnske Filmfestivalers øvrige aktiviteter
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring fra en lignende stilling og/eller organisation
- Er selvstændigt tænkende og kan udvikle og eksekvere kommunikationsindsatser på både strategisk og praktisk niveau
- Har gode organisatoriske, administrative og sociale kompetencer
- Du kan lede og inspirere en afdeling samt to underafdelinger med flere ansatte – både faste og freelancere – men du er ikke bleg for selv at lave kommunikationsmæssigt ‘rugbrødsarbejde’ i de perioder, hvor der er færre ansatte i din afdeling.
- Har en skarp pen og formår at skrive fængende og flydende på dansk og engelsk
- Har indgående kendskab til det danske medielandskab og et stærkt netværk.
- Det er et plus, hvis du har erfaring med at udvikle partnerskaber og forløb med sponsorer og samarbejdspartnere.
Du kommer til at arbejde på vores kontor i Kødbyen, der udover festivalerne huser et ungt produktionsselskab, en filminstruktør og en filmklipper.
Vi tilbyder:
En fast fuldtidsstilling pr. 1. oktober 2023 i en kulturinstitution, hvor tempoet er højt og ambitionerne er store. En helt central rolle i organisationen med en række kreative og udfordrende opgaver i udviklingen af formidlingen af vores festivaler. Der må i stillingen forventes skiftende arbejdstider i perioder op til og under afvikling af festivalerne (weekend/aften). Der refereres direkte til organisationens administrerende direktør. Vi tilstræber en mangfoldig organisation og opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Om De Københavnske Filmfestivaler:
Fonden De Københavnske Filmfestivaler driver filmfestivalerne CPH:DOX og BUSTER og arbejder i tillæg med andre filmrelaterede projekter. Som festivalorganisation ser vi kunsten og kulturen som en aktiv stemme i samfundet og festivalerne som en anledning til at samle befolkningen om tidens store emner. Vi brænder for at finde nye, sjove og spændende måde at oplyse og inspirere til samtale og skabe møder mellem mennesker, der måske ikke ellers ville støde på hinanden. Festivalerne holder til i Kødbyen i København.
Sådan søger du
Send en motiveret ansøgning, dit CV og eventuelle bilag til job@cphfilmfestivals.dk senest d. 9. august kl. 12:00. Skriv venligst “Kommunikationsansvarlig” i emnefeltet, når du indsender din ansøgning. Samtaler forventes at blive afholdt i uge 34 i Kødbyen, København.
For yderligere oplysninger & eventuelle spørgsmål kontakt:
Niklas Engstrøm, niklas@cphdox.dk +45 5059 8159
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
FONDEN DE KØBENHAVNSKE FILMFESTIVALER, Flæsketorvet, 1711 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: job@cphfilmfestivals.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859680