Pensionist Idræt søger en medarbejder, som har lyst til at deltage i en bred vifte af arbejdsopgaver inden for regnskab/bogføring, lønafregning, udarbejdelse af det årlige program over idrætstilbud, kontakt til medlemmer, undervisere, udbydere af undervisningslokaler etc.
I dag varetager vores sekretariatsleder alle funktioner. Nu ønsker vi at udvide bemandingen med en medarbejder på deltid.
For Pensionist Idræt er det vigtigt, at du har kendskab til regnskab/bogføring, lønafregning og kan lide kontakt med vores medlemmer og undervisere.
IT systemer, der arbejdes med: Business Central, Danløn, Globus Data/Halbooking.
Vi søger en medarbejder på deltid, gerne mellem 15 og 20 timer pr. uge. Arbejdstidens fordeling i løbet af ugen er fleksibel og aftales mellem den nye medarbejder og Pensionist Idræts sekretariatsleder. Løn efter aftale.
Stillingen ønskes besat fra og med 1. februar 2025.
Den daglige arbejdsplads er på Pensionist Idræts kontor: Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby.
Ansøgningsfristen er 1. december 2024. Ansøgning stiles til Pensionist Idræts kontor att.: Helle Pedersen, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby. Ansættelsessamtaler gennemføres løbende.
Ansøgere er velkomne til at kontakte sekretariatsleder Helle Pedersen på telefon: 29 73 60 38 eller pr e-mail: kontor@pensionistidraet.dk for yderligere information.
Pensionist Idræt er en selvejende institution, som begyndte sit virke i 1966 i Københavns Kommune med idrætsaktiviteter spredt over hele Københavns Kommune. For tiden har vi omkring1500 medlemmer, som er deltagere på ca.150 forskellige hold.
Pensionist Idræt ledes af et repræsentantskab. Repræsentantskabet vælger en bestyrelse på 5 medlemmer til at varetage den daglige ledelse.
Mere information findes på Pensionist Idræts hjemmeside: www.pensionistidraet.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (15-20 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
PENSIONIST IDRÆT, Brøndby Stadion, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6142856