BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for ejendomsdrift og vedligeholdelse af bygninger, så har vi jobbet til dig!
Vi søger dig, der synes, at ejendomsdrift er det fedeste. Så er du eventuel elektriker, gerne overmontør, med kendskab til drift af ventilationsanlæg, eller har på anden måde erfaring med bygningsdrift på strategisk niveau, er det måske dig, der er vores nye kollega.
Hvem er vi
Du bliver en del af vores Vedligeholdelsesteamet i Kommunale Ejendomme. Vedligeholdelsesteamet har det overordnede drifts- og vedligeholdelsesansvar for alle kommunens ejendomme, og vi arbejder på at sikre de gode håndværksmæssige tiltag i vores bygninger.
I Kommunale Ejendomme vil du i denne stilling få et stort selvstændigt ansvar og dermed også rigtig god mulighed for at bidrage til udviklingen af Brøndby Kommunes bygninger.
Opgaven.
Dine opgaver vil være forskelligartede, men kan f.eks. være.
- Ombygninger af og i vores bygninger, herunder at sikre en god proces i hele byggeperioden og udarbejde udbudsmateriale i mindre omfang samt indgå kontrakter.
- Styring af igangværende aktiviteter, både ved akut opstående situationer og ved planlagte vedligeholdelsesopgaver.
- At understøtte det tekniske service personale i løsning af vedligeholdelsesopgaverne.
- Økonomiopfølgning samt fakturahåndtering.
Du skal søge stillingen hvis...
Du har erfaring med og interesse for drift og vedligeholdelse af ejendomme samt er en mester i at navigere imellem vedligeholdelsesbehov, brugerønsker og økonomi. Du har fokus på opgaven og på, at den bliver leveret i ordentlig kvalitet og til tiden.
Du er god til at skabe relationer. En vigtig del af kerneopgaven er dialog med kolleger i fagforvaltningerne og brugerne af vores bygninger med henblik på at sikre de bedst mulige fysiske rammer for deres opgaveløsning.
Når du ser i spejlet ser du:
- En struktureret og resultatorienteret person.
- En person med gode evner til at prioritere og med forståelse herfor.
- En person, der tager ansvar og trives med, at der er gang i hverdagen… med godt humør og humor.
- Dig selv som værende en teamplayer, men som også er selvkørende, og ikke er bange for at træffe beslutninger
- En person, der eksekverer på opgaverne og besidder et stort drive.
- En tillidsvækkende person. der forstår vigtigheden i at skabe relationer og kan bevare positiviteten, når hverdagen ikke helt går som planlagt.
Du skal have kørekort B, samt meget gerne egen bil til rådighed.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og aflønnes efter gældende overenskomst og med udgangspunkt i dine kvalifikationer.
Vil du vide mere om jobbet
Er du velkommen til at kontakte driftschef Jesper K. Jacobsen. På telefon 21823877 eller jekja@brondby.dk
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er søndag den 15. september 2024. Vi holder samtaler løbende, men træffer først beslutning efter ansøgningsfristen.
Vi satser på at have dig med ombord senest den 1. november 2024.
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 39.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Brøndby Kommune, Park Allé 160, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6102128