Ekspert indenfor integration af vedvarende energi til vores samarbejde med Indien, Sydafrika og Japan

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at udbrede danske erfaringer med integration af vedvarende energi i energisystemet til Indien, Sydafrika og Japan, men også andre af vores 24 partnerlande? Så er denne stilling din mulighed for at sætte dit præg på global, grøn omstilling med udgangspunkt i danske erfaringer med integration af vedvarende energi.

Om jobbet Danske erfaringer med omstilling af energisektoren fra fossile brændsler til vedvarende energi er stærkt efterspurgt blandt vores partnerlande. I mange af vores partnerskaber indgår Energistyrelsen i et tæt samarbejde med Energinet om udvikling og drift af el-systemer med store mængder fluktuerende vedvarende energi.

Igennem vores samarbejde nedbryder vi barrierer for grøn omstilling og opbygger kapacitet i partnerlandene for øgede ambitioner i forhold til udbygning af vedvarende energi. Konkret søger vi kandidater med viden og erfaring med eller interesse for flere af nedenstående kompetencer:

  • Dyb systemforståelse
  • Kendskab til systemoperatørens rolle i og opgaver i at sikre balancen.
  • Udvikling af netregler (network codes)
  • Udvikling og drift af elmarkeder (forward, day-ahead, intraday, reserve & balance)
  • Fleksibilitet i systemet
Tekniske projekter og samarbejder

Du kommer i denne stilling til, at arbejde tæt med parterne direkte i samarbejdslandet, og du bliver ansvarlig for kapacitetsopbygning hos partnerne gennem workshops, oplæg og løbende dialog mv. Stillingen giver også mulighed for direkte at levere input til eksempelvis Indiens arbejde med at modernisere regulering, netregler mv. samt at udvikle elmarkederne lokalt.

Om dig Du kan formidle komplekse problemstillinger i en international kontekst. Du har indgående kendskab til dansk energipolitik, det danske/europæiske elsystem, reguleringsmæssige rammebetingelser for vedvarende energi og integration heraf i det samlede energisystem, herunder tekniske, økonomiske og systemmæssige forhold.

Vi forstiller os, at du har konkret erfaring fra TSO, DSO, energisektoren eller har arbejdet akademisk med integration af vedvarende energi.

Vi forventer desuden:

  • at du har en relevant, videregående teknisk uddannelse
  • at du har gode formidlingsevner både i skrift og tale, herunder gode engelskkundskaber, samt
  • at du har gode samarbejdsevner og evne til at indgå i tværfagligt samarbejde - også med eksterne samarbejdsparter
  • at du er villig til at rejse, da der vil indgå en del rejseaktivitet i denne stilling (4-8 uger årligt).
Det er ikke er krav, at ud taler og forstår dansk, og du er velkommen til at sende ansøgningen på engelsk. Kommer du i betragtning til stillingen, vil det dog være vores forventning at du er motiveret for hurtigt at tilegne dig danskkundskaber. Energistyrelsen vil i det tilfælde tilbyde danskundervisning.

Om os I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse.

Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er 900 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. For vi har dette til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier

Center for Global Rådgivning

Energistyrelsens Center for Global Rådgivning skubber på den globale grønne omstilling gennem tæt samarbejde med 24 lande. Centralt for indsatsen er årtiers succesfuld erfaring med grøn omstilling af energisektoren i Danmark. Danmark udleder 0,1 procent af de globale drivhusgasser. Derfor kan vores nationale klimaindsats ikke stå alene, hvis vi skal gøre en forskel. Arbejdet i Global Rådgivning bidrager til at accelerere den globale grønne omstilling, og indsatsen er prioriteret som en del af Klimaloven.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse eller konsulenter afhængig af erfaring og kompetencer

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til Souschef Simon Fløe Nielsen på telefon +45 3395 5802 .

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 4. juni 2023. Samtaler forventes afholdt i ugerne 24 og 25.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på evt. at skulle udarbejde en opgave i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Energistyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169054&DepartmentId=10195&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835597

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet