BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre dansk skydesport medaljer på den internationale scene? Brænder du for at udvikle mennesker, skabe kultur og arbejde med eksekvering af strategi? Kan du lede med empati og autenticitet? Og har du talent for at samarbejde med en bred vifte af interessenter?
Så er du måske vores nye kollega som eliteansvarlig i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark).
Om Dansk Skytte Union | Skydesport Danmark.
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) er hovedorganisationen for skydesporten i Danmark med cirka 350 medlemsforeninger og mere end 31.000 aktive foreningsskytter.
Vi arbejder for at fremme skydesporten som idræt på alle niveauer og skabe en skydesport for alle.
Vi søger en eliteansvarlig, der har ambitionerne og kompetencerne til at udvikle mennesker og kultur i samspil med skytter, landstrænere, kollegaer og vores mange engagerede frivillige ledere.
Som eliteansvarlig vil du stå i spidsen for vores elitearbejde og sikre, at danske skytter i de
olympiske discipliner fortsat kan konkurrere og vinde medaljer på højeste internationale niveau.
Om jobbet
Med reference til generalsekretæren og under ansvar for styregruppen for det fælles
elitesamarbejde mellem Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) og Team Danmark får du ledelsesansvaret for vores elitearbejde i de olympiske discipliner. Centralt i dette arbejde er tilrettelæggelse og koordinering af skytternes muligheder for en langsigtet udvikling som atlet og menneske i et tæt samspil med vores landstrænere.
Du vil være ansvarlig for at implementere vores sportslige strategi i tæt samspil med vores udviklingskonsulent på talentudviklingsområdet, så mennesker, kultur og organisation kan udvikle sig i takt med udviklingen inden for den internationale eliteidræt. Ligesom du får ansvar for administration, budgettering og økonomistyring inden for eliteområdet.
Dine primære ansvarsområder bliver:
- Sikre fremdrift og evaluering af resultat- og udviklingsmål i samarbejde med Team
Danmark.
- Etablere og inspirere samarbejdsrelationer med skytter, trænere, foreningsledere og
aktivitetskomiteer.
- Planlægge og gennemføre sportslige aktiviteter med fokus på international high
performance.
- Lede arbejdsgruppen for international konkurrenceskydning i de olympiske discipliner.
- Varetage kommunikative opgaver med interessenter, medier, sponsorer og
samarbejdspartnere.
Vi søger en kandidat med solid indsigt i eliteidrættens vilkår og en forståelse for skydesportens stilling i samfundet. Din profil bør blandt andet afspejle flere af følgende kompetencer:
- Dygtig leder med evnen til at motivere til ekstraordinære præstationer.
- Relevant uddannelsesmæssig baggrund, gerne kombineret med sportslig og
ledelsesmæssig erfaring.
- Empati og forståelse for atleters behov.
- Erfaring med strategiudvikling, forhandling og eksekvering.
- Stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk.
- Administrativt stærk og initiativrig.
Du kan læse mere om stillingen og Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) i den uddybende jobog kompetenceprofil via linket her
Ansættelsesvilkår og tiltrædelse
Løn- og ansættelsesvilkår aftales individuelt og baseres på en tidsbegrænset ansættelse på fire år frem mod OL i Los Angeles i 2028.
Stillingen er en fuldtidsstilling. Merarbejde må dog påregnes; herunder aften- og
weekendarbejde samt rejseaktivitet i ind- og udland.
Kontaktinfo og ansøgningstidspunkt:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte generalsekretær Lars Green Bach på mobil 29 35 25 03 eller sportsmanager i Team Danmark Kristian Kjærgaard på mobil 26 17 73 11.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Send din ansøgning, CV og relevant dokumentation til sekretariatsmedarbejder Christina Flindt på cfl@skytteunion.dk senest mandag d. 24. juni 2022 kl. 12:00. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund til at søge.
Ansøgning og relevante bilag bedes sendt i en samlet PDF.
Første samtale afholdes 27. juni 2024 og anden samtale 2. juli 2024.
Tiltrædelse er 1. oktober 2024 eller snarest derefter
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Dansk Skytte Union, Brøndby Stadion, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061420