BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Heldagstilbuddet Nørregård søger en relations kompetent og anerkendende lærer med styr på didaktikken, der drømmer om at gøre en forskel for børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Du bliver en del af en lille børnegruppe, som har et lavt funktionsniveau og kognitive, sociale og/eller sproglige vanskeligheder f.eks. forstyrrelser inden for autismespektret. Det betyder, at du skal være tålmodig og have en legende tilgang til læring og se det som en sejr, når alfabetet synges i kor. Endvidere ved du, at læring ikke kun er det, der foregår på traditionel vis i en bog. Du ser muligheder for læring i naturen, gennem lege og gennem aktiviteter fuld af bevægelse. Helhedstilbuddet er nyetableret og ligger i lækre lokaler i Brøndby Nord. Tilbuddet er et specialtilbud og hører til under Brøndbyvester Skole.
Vi søger en lærer til et faglig ambitiøst team omkring en lille børnegruppe. Tilbuddet er normeret til 10 børn. Pt er der 9 børn indskrevet. Det er vigtigt at du er klar på at videreudvikle tilbuddet i samarbejde med kollegaer, ledelse og eksterne samarbejdspartnere mhp. at være kompetent og relevant. I arbejdet med børnegruppen er der rig mulighed for faglig fordybelse og indflydelse på tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis. Hvis du søger stillingen, er det vigtigt, at du er udviklingsorienteret, og at du har erfaring med Low arousal og TEACCH pædagogik. Vi har et tæt samarbejde med PPR, og der er løbende sparringsmøder med relevante fagligheder herunder specialpædagogiske vejledere, logopæder og fys/ergo terapeuter.
Vi drømmer en lærer, der har erfaring med målgruppen, som har lyst til at arbejde med læring i en specialiseret kontekst og konstruktivt medvirke til at udvikle tilbuddet.
Vi forventer at du:
- har personligt overskud og en anerkendende tilgang
- er entreprenant
- arbejder med høj grad af etisk erkendelse og med fokus på inddragelse
- er legende og autentisk i din relation til eleverne og søger at skabe en meningsfuld hverdag for dem
- er ansvarsfuld og kan tage initiativ
- er indstillet på at lære nyt
- ser tværfaglig sparring og sagssupervision som en forudsætning for at udvikle pædagogisk praksis
Som lærer hos os kan du forvente:
- engageret kollegaer
- høj faglighed
- Indflydelse på den pædagogiske praksis og på de aktiviteter, der forekommer i tilbuddet
- tværfaglig sparring og opkvalificering inden for en række pædagogiske områder
- indflydelse på eget skema
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Skoledagen slutter 13.30 hvorefter SFO-tiden begynder.
Ansøgningsfrist onsdag d. 8. november 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 15. november 2023.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Inklusionskoordinator Tina-Mille Andersen tlf.: 92431860 eller Skoleleder Joachim Kjølberg tlf.: 51460594.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og få dig med ombord.
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 37.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Brøndby Kommune, Tornehøj 3, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924803