Erfaren biolog til at sikre høj miljøstandard på olie- og gasområdet - evt. med baggrund inden for økotoksikologi el. lign.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre, at udnyttelsen af Danmarks olie- og gasressourcer i Nordsøen sker på en miljømæssigt forsvarlig måde? I Energistyrelsens undergrundsenhed leder vi efter en ny kollega, der sætter en høj faglig standard på miljøområdet og er rigtig god til at samarbejde på tværs af fagligheder.

Om jobbet Energistyrelsens undergrundsenhed er VVM- og habitatmyndighed for olie- og gasprojekter på havet og for videnskabelige undersøgelser af havbunden.

Du bliver selvstændigt ansvarlig for at behandle olie- og gasselskabernes ansøgninger til projekter på havet for så vidt angår miljøaspekterne og i denne forbindelse foretage de relevante faglige kvalitetstjek og gennemføre miljøprocesser i medfør af miljøvurderings- og habitatreglerne samt Espoo-konventionen. Vi håber også, at du har lyst til at bidrage til udvikling af nye retningslinjer og tilgang til miljøvurderinger på et område, hvor miljø fylder mere og mere. Afhængigt af din faglige profil og interesser kan du også blive involveret i at lave rammerne for en større undersøgelse af olie- og gasaktiviteternes påvirkning af Natura 2000-områder og øvrig natur og miljø. Hvis din erfaring og interesse tilsiger det, vil du også kunne hjælpe med at sætte retning for opgaver i teamet og guide dine kollegaer i forbindelse med løsning af miljøopgaver.

Vi kan tilbyde en spændende og omskiftelig hverdag med varierende opgaver og dygtige, søde og engagerede kolleger. Du bliver en del af enhedens miljøteam, som er et forholdsvis nyt team i Undergrundsenheden og består af 7 kolleger – 8 med dig. Vi er en sammensat flok af 3 biologer, 1 geolog, 1 geograf, 1 jurist og 1 ingeniør. Ud over et tæt samarbejde og sparring med kollegaerne i miljøteamet, vil du også arbejde tæt sammen med geologer, ingeniører, økonomer og jurister i vores olie- og gasteams og vores stabsteam. Vi lægger nemlig stor vægt på det gode samarbejde på tværs af fagligheder, for det er vores erfaring, at det sikrer de gode afgørelser og rammer for de aktiviteter, vi regulerer.

Om dig Vi leder efter en erfaren og fagligt stærk biolog, der skal bistå med miljø- og habitatvurderinger i forbindelse med, at vi giver tilladelser til olie og gasaktiviteter i Nordsøen. Hvis du ydermere har erfaring eller interesse for økotoksikologi/vurdering af miljøpåvirkninger forbundet med udledninger til havet, er det en yderligere fordel.

Vi forestiller os, at du har minimum fem års relevant erhvervserfaring og:

  • Er uddannet biolog eller har lignende miljøfaglig baggrund og gerne med erfaring eller interesse inden for økotoksikologi.
  • Har erfaring inden for miljøområdet, herunder miljøvurderinger og habitatvurderinger, samt med miljøvurderingsloven, VVM-, SMV- og habitatdirektiverne og evt. Espoo-myndighedsprocesser.
  • Er samvittighedsfuld i forhold til dine opgaver og er god til at bevare overblik og struktur samt har en god evne til at prioritere.
  • Kan arbejde selvstændigt, men er også god til at dele dine erfaringer, lytte til andres perspektiver og sparre med kollegaer om løsninger.
  • Er god til at samarbejde med og vejlede eksterne interessenter om dine faglige vurderinger.
  • Bidrager til den gode stemning med et godt humør og er en god kollega
  • Taler dansk og engelsk samt er god til at skrive på dansk.
Om os I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er 900 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier

Center for Undergrund
I Center for undergrund arbejder vi for at sikre den mest hensigtsmæssige udnyttelse af ressourcerne i den danske undergrund og godkender aktiviteter i relation til olie- og gas-, geotermi- og saltindvinding. Vi godkender også aktiviteter i relation til gaslagre og andre lagringsaktiviteter i den dybe undergrund samt i relation til gastransitrør.


Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse eller konsulent afhængig af erfaring og kompetencer. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søgestillingen.

Ansøgning Der ansøges via www.ens/job. Benyt funktionen ”Søg stillingen” på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være os i hænde senest den 13. juni 2023.

Er du interesseret i yderligere information, kan du kontakte fuldmægtig Line Faber Johannesen på tlf. 33 95 50 65 eller kontorchef Trine Tougaard på tlf. 2285 2852.

Kandidater skal være indstillet på at lave en casebesvarelse og en færdighedstest ifm. ansættelsesforløbet.

Tiltrædelse forventes pr. 1. august 2023 eller efter nærmere aftale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Energistyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169452&DepartmentId=6148&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842206

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet