Erfaren eller nyuddannet jurist med interesse for EU- og forvaltningsret, natur og miljiø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I enheden Landbrugsstøtte & Geodata har vi en bred vifte af komplekse og samfundsvigtige juridiske problemstillinger, vi skal løse i et tværfagligt samarbejde. Vi søger nu en ny kollega til Team Natur & Miljø. Opgaverne er mange og forskelligartede men bidrager alle til at understøtte økonomisk vækst og grøn omstilling i landbruget, samtidig med at vi sikrer korrekt forvaltning i et af Danmarks væsentligste erhverv, der har stor politisk bevågenhed.

Opgaverne
I teamet har vi ansvaret for en række støtteordninger, der skal levere konkrete effekter på miljø, klima og biodiversitet. Her vil du som erfaren eller nyuddannet jurist få mulighed for at bruge dine kompetencer indenfor forskellige juridiske discipliner. Der er lige nu fire jurister i teamet, men du vil indgå i et større juridisk fællesskab på tværs af enheden Landbrugsstøtte & Geodata, hvor der er yderligere seks jurister. Vi er et team, hvor der er stor faglig bredde og hvor alle bidrager til løsningerne.

Vi arbejder til dagligt i krydsfeltet mellem national lovgivning og EU-retten. Vores opgaver bærer præg af tværfaglighed, hvor du skal kunne omsætte juraens forpligtelser og rettigheder til virkeligheden i marken. Vi skaber rammerne for den grønne omstilling i landbruget gennem nye EU-støtteordninger og regulering, og der er stor bevågenhed på vores arbejde fra det omkringliggende samfund.

Du får arbejdsopgaver med stor aktualitet og samfundsrelevans
I Landbrugsstyrelsen vil du som jurist få et unikt indblik i, hvordan EU’s politiske dagsorden har indvirkning på det danske landbrug. Vi står lige nu midt i en ny landbrugsreform, der har medført store forandringer for erhvervet med henblik på at sikre den grønne omstilling af dansk landbrug. Reformen vil løbende skulle tilpasses. Du vil derfor være med til at løfte en aktuel og vigtig samfundsopgave, som har betydning for erhvervet de næste mange år.

Dine konkrete arbejdsopgaver
Dine opgaver vil være forskelligartede og kan bl.a. indebære følgende:

  • Udarbejde bekendtgørelser og bidrage til en hensigtsmæssig it-opsætning heraf
  • Juridiske afklaringer og fortolkning af EU-regler
  • Behandling af klagesager
  • Sparring ift. forvaltningsretten
  • Direktions- og ministerbetjening
  • Regel- og politikudvikling, herunder udarbejdelse af solide beslutningsoplæg
  • Sikre hensigtsmæssig og korrekt administration, f.eks. ved at udføre tilsyn eller lignende
Du vil få en bred kontaktflade i styrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement samt med erhvervet og andre interessenter. Det er derfor afgørende, at du kan samarbejde og medvirke til at lave holdbare løsninger, hvor hensyn til erhvervet, juraen, IT og den konkrete sagsbehandling skal afvejes i en politisk sammenhæng. Du skal selv bidrage til at sikre prioriteringen mellem de forskellige typer af opgaver.

Om dig
Du skal være cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende, gerne med erfaring fra en politisk styret organisation.

Du har gode analytiske evner og politisk næse. Du er selvstændig og forstår vigtigheden af at sikre fremdrift. Du formulerer dig klart og tydeligt både i skrift og tale. Du er endvidere god til at samarbejde og koordinere. Sidst, men ikke mindst, har du masser af gå-på-mod, godt humør og kan bevare overblikket i en travl hverdag.

Enheden Landbrugsstøtte & Geodata
I enheden Landbrugsstøtte & Geodata er vi ca. 90 medarbejdere fordelt på fem teams. Vi arbejder for at sikre gode rammebetingelser for landbrugserhvervet og har ansvaret for den arealbaserede EU-landbrugsstøtte. Ca. 36.000 landbrugere ansøger hvert år vores ordninger, og vi sikrer grundlaget for at udbetale landbrugsstøtte for over 6 milliarder kroner hvert år.

Du vil have et tæt dagligt samarbejde med dine kolleger i teamet, men også på tværs af enheden. Derudover vil du som jurist indgå i diverse netværk på tværs af styrelsen for at understøtte videndeling, og vi har et særligt introduktionsprogram for nyuddannede jurister.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.

Tiltrædelse 1. august eller snarest muligt.

Nærmere oplysninger
Du kan læse mere om Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Per Faurholt Ahle 25 23 83 82 eller enhedschef Jesper Loldrup, tlf. 31 99 69 32.

Ansøgningsfrist
Du søger stillingen ved at sende en motiveret ansøgning med CV, eksamensbevis med karakterudskrifter og eventuelle referencer online i vores rekrutteringssystem senest torsdag den 15. juni 2023. Vi indkalder løbende til samtaler og glæder os til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1602 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169343&DepartmentId=7683&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840641

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet