BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde for bedre vilkår, stærkere indflydelse og et bæredygtigt arbejdsmiljø ude på de danske arbejdspladser? Har du mod på at tage samtalen med vores medlemmer om de problemstillinger, som er aktuelle på deres arbejdspladser her og nu? Så er du måske vores nye konsulent i Arbejdsliv og Karriere.
“Du bliver i denne stilling bannerfører for vores mission om at forbedre dialogen om hverdagen på arbejdspladserne, den fagpolitiske indflydelse og arbejdsmiljøet ude hos vores medlemmer. Derfor skal du være klar på at komme ud og tale med dem for at finde ud af, hvilke udfordringer de har, og hvordan DM bedst kan hjælpe dem,” fortæller teamchef i Arbejdsliv og Karriere Gitte Grønkær Svendsen.
Hvis du ønsker den perfekte blanding af facilitering af gode samtaler om faglighed, arbejdsmiljø, vilkår og samarbejde på arbejdspladsen, samt værdien af et stærkt fagforeningsfællesskab anno 2023, står vi med en lidt unik mulighed her.
Vi søger nemlig efter en konsulent, som i samarbejde med DM’s valgte politikere skal ud på vores medlemmers arbejdspladser og hjælpe med at styrke samtalen og indflydelsesmulighederne i forhold til lige netop deres arbejdsfællesskab, arbejdsmiljø og vilkår.
Man er ikke alene om denne indsats, men vil løfte opgaven i samarbejde med fagforeningens politikere og lokale tillidsrepræsentanter.
Hjemme på kontoret vil du med resten af dit team og kolleger fra afdelingen 'Arbejdsliv og Karriere' samt afdeling ’Forhandling og Rådgivning’ samarbejde og sparre om at tilrettelægge og løse de konkrete opgaver.
Som ny medarbejder hos os sørger vi for, at du altid er klædt godt på til at løse dine opgaver, og at der altid er en kollega at sparre med.
Dine opgaver
Der er også god mangfoldighed i dine arbejdsopgaver, som spænder fra det organisatoriske til det politiske:
Du vil blandt andet skulle:
- skabe kontakt til arbejdspladser og medlemmer i samarbejde med dine kolleger
- facilitere dialoger om en række forskellige emner, og sørge for at dialogerne rammer rigtigt i forhold til, hvad der fylder i medlemmernes arbejdsliv og hverdag på arbejdspladserne
- følge op på dialogmøderne med fokus på potentiale for stærkere medlemsorganisering
- samarbejde med DM’s politikere og de lokale tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter om at arbejde strategisk med, at DM bliver mere nærværende på flere arbejdspladser
- formidle ny viden og rådgive inden for forskellige emner, der angår medlemmernes arbejdsliv og arbejdspladser
- undervise og kommunikere til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og medlemmer.
Hvad har du med i rygsækken
Vi forventer, at du:
- kan indgå i en respektfuld og konstruktiv dialog med vores medlemmer
- kan begå dig og har erfaring med at arbejde i en politisk organisation
- har en bred viden om den danske model, arbejdsliv og arbejdsmiljø
- ikke er bange for at stå foran et publikum og være DM’s repræsentant
- er dygtig til at samarbejde med mange forskellige interessenter og kolleger.
Dine vilkår
”Vi har en rigtig god kultur i teamet og i Arbejdsliv og Karriere, hvor der er god mulighed for at prøve idéer af med kollegerne og stille spørgsmål. Vi vil altid gerne høre dit perspektiv på tingene, afslutter Gitte.
Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesvilkår efter intern AC-overenskomst.
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat snarest muligt.
Ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamchef Gitte Grønkær Svendsen på 29115572 eller mail: ggs@dm.dk. Ønsker du oplysninger om DM som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte tillidsrepræsentant Annette Schmidt Højby på 24436946 eller mail: anh@dm.dk
Send din ansøgning og CV til os via linket i annoncen senest d. 16. august.
Vi forventer at afholde 2 samtaler, henholdsvis d.1 8 og 25. august.
Forventet ansættelsesstart er d.01.10.2023.
DM opfatter mangfoldighed som et aktiv. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, funktionsnedsættelse, religion eller alder.
Om DM
DM er en fagforening med mere end 68.000 medlemmer på det akademiske arbejdsmarked. DM arbejder for et samfund, der muliggør et bæredygtigt arbejdsliv, og for at sikre de bedste løn- og arbejdsvilkår og et stærkt fagligt handlerum for medlemmerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
DM, Peter Bangs Vej, 30, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://dm-v2.career.emply.com/ad/erfaren-konsulent-og-facilitator-med-viden-om-arbejdsliv-og-arbejdsmiljo-til-fagf/v3nbxp/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880012