BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Peeq søger for Link Logistics – Erfaren Kreditorbogholder - Brøndby
For Link Logistics søger vi nu en passioneret og erfaren Kreditorbogholder til kreditorteamet i Brøndby. Link Logistics ønsker at styrke økonomiafdelingen med dygtige fagfolk, som kan varetage vigtige opgaver i kreditorbogholderiet.
Dine kompetencer
Du vil have en proaktiv tilgang og en naturlig evne til samarbejde, hvilket skaber et positivt bidrag til teamet. Ansvarsfuldhed og mødestabilitet er afgørende for at opnå succes i rollen og blive en aktiv del af teamet.
Du er fagligt meget velfunderet, og kan begå dig med store datamængder, samt udarbejde forholdsvis komplekse kreditor- og finans afstemninger.
Professionelle kommunikationsevner på både dansk og engelsk er nødvendige. Din baggrund bør omfatte erfaring inden for regnskab og finans, lokale lovkrav, avanceret brug af MS Office, især Excel, og generel IT-erfaring, da der arbejdes i forskellige systemer. Det er en fordel at have kendskab til Dynamics 365 Business Central, men det er ikke et krav.
Ansvarsområder
Du vil være ansvarlig for håndtering af kreditoropgaver, herunder forberedelse af fakturaer, betalinger til leverandører, omkostningskontrol og håndtering af krav. Din rolle vil også omfatte månedlig afstemning af kreditorkonti og andre balancekonti samt årsluk og diverse daglig drift i teamet i samarbejde med kollegaer.
Dine daglige arbejdsopgaver udføres som oftest inden for fastsatte deadlines og i tæt samarbejde med resten af teamet. Du vil desuden komme til aktivt at bidrage til afdelingens KPI'er og processer samt deltage i implementeringen og udviklingen af nye processer i samarbejde med kollegaer og Head of Finance.
Om Link Logistics
Link Logistics er et førende logistikfirma grundlagt i 2002, der har etableret sig som en international spiller med kontorer i Danmark, Sverige, Norge og USA. Virksomhedens hovedmål er at levere markedsførende logistikløsninger til B2B- og B2C-virksomheder globalt. Arbejdskulturen er præget af enkelhed, effektivitet og ansvarlighed, og der stræbes konstant efter at sætte nye standarder og implementere bæredygtige løsninger. Virksomheden har et stort fokus på medarbejdere. Venlighed, åbenhed, ansvar og service er vigtige værdier i virksomheden.
Søg stillingen:
Vi indkalder løbende til samtaler, indtil den rette kandidat er fundet. Vi opfordrer derfor til at søge hurtigst muligt, hvis du er interesseret i stillingen.
BEMÆRK: Vi kan desværre ikke håndtere ansøgninger sendt pr. alm. mail, hvorfor du bedes anvende dette nedenstående link.
Peeq står for rekrutteringsprocessen til denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Helle Dybdahl-Eriksen fra Peeq på telefon +45 22 30 52 90.
Vi ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Link Logistics A/S, Vallensbækvej, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058396