Ergoterapeut til afsnit 802, Psykiatrisk Center Glostrup – Kom og sæt dit præg på en nyoprettet stilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Holder du af at anvende dine ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber? Og synes du, at det er spændende at arbejde med meningsfulde aktiviteter ud fra en ergoterapeutisk vinkel? Så har vi brug for dig i denne nye rejse.

Vi har fået muligheden for at ansætte en ergoterapeut på vores afsnit. Du får dermed lov til at sætte dit præg på en nyoprettet stilling og styrke vores behandlingstilbud på afsnittet igennem din stærke faglighed.


Afsnit 802 – Et afsnit der udvikler og udfordrer dig hverdag!

Du bliver en del af afsnit 802, som er et retspsykiatrisk døgnafsnit, der modtager patienter fra Vestre Fængsel, med retskendelse om varetægtsfængsling i surrogat og/eller retskendelse om mentalobservation under indlæggelse. Vi varetager således en vis udredning inden domsafsigelse.

På afsnittet har vi stort fokus på sikkerhed og nedbringelse af tvang, men samtidig er det også et sted, hvor du og dine kommende kolleger, arbejder tæt og innovativt sammen om at opbygge gode relationer til vores patienter.

Hos os, går vi på arbejde først og fremmest for at gøre en forskel for vores patienter, men vi elsker også at gå på arbejde, fordi vi er gode kollegaer, der drager omsorg for hinanden og passer på hinanden.


Hvordan vil din hverdag se ud?

Du skal anvende din faglighed til at tilføje ergoterapi til den tværfaglige indsats omkring patienten, igennem relevante screeninger, funktionsevnevurderinger, sanseprofiler mv. Du vil også indgå i kontaktpersonsrollen, dog kun i et omfang, der er foreneligt med udførelse af følgende opgaver, som prioriteres primært:

Dine konkrete opgaver er bl.a.:

  • Foretage screening og relevante undersøgelser (herunder COPM, ASP og gerne AMPS)
  • Udarbejdelse af individuelle planer for miljøterapi, recovery og behandling
  • Vejlede og inspirere både patienter og kolleger til, hvordan de kan bruge sanserummet, og beroligende metoder fra den sensorisk baserede tilgang
  • Sammen med afsnittets fysioterapeut at drive grupper for fysisk aktivitet (fx cirkeltræning og boldspil) mindst 3 gange ugentligt
  • Bidrage til, at patienterne har meningsfulde aktiviteter – herunder den daglige aktivitetscafé - der fremmer sundhed, recovery, livskvalitet og forebygger/begrænser funktionstab
  • Tilrettelægge og afholde ergoterapeutiske grupper med træning af ADL funktioner, kognitive funktioner eller anden træning af funktionsniveau

Hvem er du?

Vi søger en engageret ergoterapeut, der har erfaring fra psykiatrien.

Det er desuden vigtigt at:

  • Du kan arbejde struktureret og selvstændigt og er fleksibel i en omskiftelig hverdag.
  • Du trives med at arbejde, som en del af et team.
  • Du har en stærk faglighed, og er i stand til at formidle ergoterapi til tværfaglige kolleger.
  • Du er nytænkende og klar til at definere en ny rolle på afsnittet, så du, sammen med dine kolleger, er med til at styrke vores behandlingstilbud.
Erfaring med motiverende arbejde vil også være en stor fordel.


5 gode grunde til at søge jobbet hos os

Du bliver en del af et afsnit, hvor du møder spændende faglige og udviklingsmæssige opgaver, samt får muligheden for at arbejde specialiseret med målgruppen af retslige patienter

→ Du vil få stor indflydelse på at tilrettelægge din arbejdsdag og sætte dit eget præg på din rolle

→ Du får kolleger med stort engagement, humor og høj faglig bevidsthed

→ Der vil være et introduktionsforløb tilrettelagt efter dine behov, og du får tildelt en mentor ved ansættelsesstart


Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst.

Der er tale om en fast stilling med ansættelse fra den 01.01.2024 eller efter aftale. Stillingen er i fortrinsvis dagvagter – forskudte vagter, aftenvagter og weekendvagter kan forekomme.


Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesserede i at høre fra dig.

Søg via link senest 19. november 2023. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler i uge 47.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Joachim Zytphen-Adeler på tlf. 27 31 66 45.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Glostrup, brøndbyøstervej, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936437

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet