BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
COOP Brøndby Distributionscenter
søger lagerekspedienter til vores
dag- og nathold.
Vores dygtige lagermedarbejdere skal have sommerferie; derfor har vi brug for dig og mange andre lagermedarbejdere til vores dag- og nathold.
Ansættelsen vil være med opstart ultimo marts 2024 for vores dag- og nathold. Kontrakten er tidsbestemt til udløb den 13. september 2024, medmindre vi aftaler fastansættelse.
Vi forventer, at du kan arbejde i HELE vores sommerferieperiode, hvorefter ferie kan aftales med dig.
Vi er 400 medarbejdere på Brøndby Distributionscenter, der i en rar og glad hverdag, med en god stemning, ekspederer en stor mængde varer (frugt, grønt, blomster, pålæg, convenience, mejeriprodukter m.m.).
Brøndby Distributionscenter er et kølet ferskvarelager, og vi arbejder i temperaturerne +2 til +14 grader.
Jobbet:
Som lagermedarbejder på dag- og natholdet vil dine arbejdsopgaver være pluk og pakning af varer til forsendelse til vores butikker. Dette foregår på el-hest, hvilket ikke kræver, hverken kørekort eller truckcertifikat.
Arbejdstider dag:
Dag: (fuldtid = 37 timer ugentligt)
Mandag-fredag fra kl. 09.00-17.00, torsdag dog fra kl. 08.30-17.00.
Nat: (fuldtid = 34 timer ugentligt)
Mandag/tirsdag/onsdag fra kl. 22.00-04.42 og torsdag/fredag fra kl. 21.30–06.12.
Vi forventer, at du:
- har god fysik til manuelt arbejde
- kan møde til aftalt tid, hver dag
- har lyst til at arbejde selvstændigt, selvom du bliver en del af et stort team
- kan arbejde i kølerum, hvor temperaturen er mellem +2 til +14 grader
- kan følge Coop Logistiks rygepolitik
Vi kan tilbyde dig:
- Fast mødeplan
- God grundløn og tillæg efter gældende overenskomst
- Sikkerhedssko og arbejdstøj, som bliver vasket og vedligeholdt af Coop
- God kantineordning, der sørger for god mad
- Velfærdsrum som frit kan benyttes før eller efter arbejde
- Coops attraktive personalekøbsordning, feriehuse via Coop Ferie, fleksible løngoder, pensionsordning og forsikring mod kritisk sygdom
- Der vil være god mulighed for fastansættelse
Der er løbende ansættelser fra uge 12 - 2024.
Der vil blive givet svar på ansøgningerne løbende.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
HR Forretningspartner Thomas Poulsen tlf.: 5159 3335.
I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, fakta, Coop 365discount og Irma samt Coop.dk Shopping og coop.dk MAD. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 43 milliarder kr. i vores ca. 1000 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,8 million medlemmer.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=60593aaf)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Coop - Lager, Solmarksvej, 2620 Albertslund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6004175