Første totaludstilling på Sjælland: Nordjysk vinduesproducent slår dørene op for sjællandske projektkunder

- Som vinduesproducent er Architectum et helt oplagt sted for os at holde til. Det skaber gode muligheder for synergieffekter med de andre virksomheder, som også beskæftiger sig med facadeløsninger til vidt forskellige kunder, så vi er meget glade for at være blevet en del af den fælles udstilling, siger Alex Winsley.
dato

Vindueskunder på Sjælland får nu rig mulighed for at se og mærke alt fra dobbeltrettede hæveskydedøre og foldedøre til energieffektive vinduer i både moderne og klassisk design i Outline Vinduers spritnye udstilling i Brøndby. Den nordjyske vinduesproducent, der holder til i Farsø, har nemlig netop åbnet sin første totaludstilling på Sjælland, blandt andet for at øge synligheden i projektmarkedet inden for både nybyggeri og renoveringer.

Nye døre og vinduer er en større investering, uanset om det er til nyopførte ejendomme eller renovering af eksisterende, og derfor betyder det meget for kunden at kunne se, mærke og opleve de mange forskellige muligheder – gerne med kompetent rådgivning fra en fagperson. Det er baggrunden for, at Outline Vinduer, der har produktion og hovedkontor i Farsø i Nordjylland, netop har åbnet sin første totaludstilling på Sjælland, og nærmere bestemt i Brøndby.

- Vi oplever, at kunder fra Sjælland tager turen helt op til Farsø for at se vores udstilling der, og det indikerer et behov for en sjællandsk totaludstilling. Her vil kunderne opleve et samlet overblik over vores elementer, hvor fx dobbeltrettede hæveskydedøre og foldedøre kræver god plads for at komme ordentligt til deres ret, forklarer Claus Petersen Koch, salgschef hos Outline Vinduer, og fortsætter:

- Totaludstillingen er åben for både private kunder og for kunder fra større projekter samt naturligvis arkitekter, rådgivere, entreprenører og øvrige fagfolk, der har behov for inspiration og teknisk information, så de kan vejlede deres kunder i de rette valg af døre og vinduer.

Det er netop blandt andet projektmarkedet og herunder fx boligforeninger og nybyggeri, som Outline især vil styrke sin tilstedeværelse på med den nye udstilling, fortæller Alex Winsley, projektsælger for Sjælland og Bornholm:

- Vi mærker en stigende interesse fra projektkunder, som efterspørger løsninger til både renoveringsopgaver og nybyggede projekter i forbindelse med alt fra erhvervsejendomme, skoler og plejehjem til rækkehuse og typehusfirmaer. Det giver derfor rigtig god mening med et fysisk sted, hvor kunderne kan lade sig inspirere og selvfølgelig få den nødvendige rådgivning.

Outline har i forvejen udstillinger ved alle forhandlere over hele landet, men denne nye totaludstilling adskiller sig fra de mange øvrige udstillinger, da den har plads til at vise en meget stor del af vinduesproducentens sortiment, som både har relevans for projektmarkedet og for slutbrugere.

Udstillingen er en del af Architectum, der har til formål at gøre det nemmere for landets arkitekter, entreprenører og trælaster at finde inspiration, konkret rådgivning og den nyeste viden om byggebranchen. Foruden Outline Vinduer er også facade- og tagstensvirksomheden V. Meyer, gulvvirksomheden Timberman og fibercementvirksomheden Swisspearl en del af Architectum.

- Som vinduesproducent er Architectum et helt oplagt sted for os at holde til. Det skaber gode muligheder for synergieffekter med de andre virksomheder, som også beskæftiger sig med facadeløsninger til vidt forskellige kunder, så vi er meget glade for at være blevet en del af den fælles udstilling, siger Alex Winsley.

Det er både muligt at besøge totaludstillingen alene og at booke et besøg med rådgivning fra en af Outlines konsulenter, ligesom fx trælaster, som Outline sælger sine produkter igennem, kan tage deres kunder med på besøg i Architectum.

Kilde: Outline
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.