BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med neurologiske borgere, så har du chancen for at få et spændende vikariat i Træningscenter Brøndby.
Vi har snarest muligt brug for to fysioterapeuter til neurologisk område, da vi har to kolleger på barsel.
Stillingerne er som udgangspunkt fuldtid på 37 timer, men vi er åbne for andre ønsker, og vil primært være beskæftiget med træning af neurologiske borgere både i individuelle forløb og på hold.
Vikariaterne er tidsbegrænset til 30/9 2024 med mulighed for forlængelse.
Hvem er vi:
Vi er et velfungerende træningscenter med i alt 50 fysio- og ergoterapeuter fordelt på to afdelinger med hver deres afdelingsleder. Vi sidder på mindre fælles kontorer med egen kontorplads og bærbarcomputer. Vi er et hus og en afdeling som vægter faglig udvikling højt, og kan se værdien i et tæt samarbejde mellem områderne.
Du bliver ansat i en dynamisk afdeling, med fagligt engagerede kolleger, der brænder for deres område. Der er 6 fysioterapeuter og 3 ergoterapeuter på det neurologiske område. Ud over neurologiske terapeuter, består afdelingen af en træningsassistent, en logopæd, en hjerneskadekoordinator, to visitatorer, en KUF og geriatriske fysio- og ergoterapeuter.
Inden for det neurologiske område er borgergrundlaget fortrinsvis borgere med erhvervede hjerneskader efter f.eks. apoplexi eller andre neurologiske lidelser.
Borgerne er henvist via en genoptræningsplan jf. Sundhedsloven eller via visitation jf. Serviceloven, via egen læge som vederlagsfri eller via samarbejdsaftale med Jobcentret, hvor det drejer sig om sygemeldte borgere.
Træningen foregår både individuelt og på hold, og kan foregå på træningscentret eller i borgerens eget hjem/nærmiljø.
Terapeuterne i afdeling 2 har grundet det komplekse borgergrundlag et tæt tværfagligt samarbejde med bl.a. diætist, visitatorer, plejepersonale, sygeplejersker, egen læge og hjælpemiddelafdelingen. Endvidere foregår rehabiliteringen i samarbejde med borgerens pårørende.
Vi er lokaliseret i gåafstand fra Brøndbyøster Station. Vi er et træningscenter med gode faciliteter og opdaterede træningsredskaber. Vi har flere behandlingsrum, træningskøkken, sansehave, undervisningslokaler, VR-rum, VisualEyes system og flere store træningssale.
Vi forventer, at du:
- Brænder for det neurologiske område
- Er fagligt velfunderet og med fordel har klinisk erfaring, samt relevante kurser
- Er omstillingsparat og kan arbejde selvstændigt og ansvarligt (både mono- og tværfagligt)
- Har gode kommunikative evner (både skriftligt og mundtligt)
- Er fleksibel og rummelig
- Kan arbejde med lange forløb med komplekse borgere
- Har interesse for og/eller erfaring med holdtræning/undervisning.
- Har en god portion humor
Vi tilbyder:
- Fantastiske kolleger
- Et job med mange spændende udfordringer
- Faglig sparring med kolleger
- Faglig og personlig udvikling
- Et travlt hus i udvikling
- Indflydelse og ansvar i arbejdet
Ansættelsen er på flekstidsordning og du er selvtilrettelæggende. Du skal dermed tilpasse din arbejdstid hverdage mellem kl. 6-18 alt efter hvad der giver bedst mening for dine borgerforløb, relevante møder med samarbejdspartnere og dit privatliv. Arbejdsopgaverne vil typisk ligge i tidsrummet 8-16.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, er du velkommen til at ringe til Felix Petersen, afdelingsleder for det geriatriske og neurologiske område, på tlf. 43 28 28 74.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning så vi har den senest d. 25. februar 2024
Vi forventer at holde løbende ansættelsessamtaler med de sidste den 27. februar 2024
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 39.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Brøndby Kommune, Horsedammen 36 A, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991245