Hjælper søges til energisk dreng på Nørrebro

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at hjælpe en frisk dreng på 6 år? Har du tålmodighed og vil du gerne have et højt aktivitets niveau?   

I København bor en aktiv dreng med sine forældre. Han har bl.a. ADHD og autisme. Han har svært ved at koncentrere sig, er opfindsom og har et højt energi niveau. Drengen har brug for en støtteperson der kan følge med i hans høje tempo på alt fra boldspil i haven til en tur i Eksperimentariet.

Drengen synes det er spændende at blande forskellige væsker sammen og lege kemiker. Han elsker også byggepladser med alt hvad der til hører af maskiner og køretøjer, samt fysisk leg både inde og ude. Det er ikke en nødvendighed du har de samme interesse, men vigtigt at du kan vise gejst på hans vegne.

Drengen er forsinket i sin udvikling og er ikke alderssvarende hvilket kommer til udtryk i hans udseende, sproglige samt sociale færdigheder. Han har derfor bl.a. brug for hjælp i sociale sammenhænge. 

Opgaven

Drengen skal hentes i børnehave. Herefter leger I på legeplads, eller hjemme med fysiske aktiviteter. Der kan på sigt også laves aktiviteter ud af huset, som at tage på Eksperimentariet når relationen er etableret. 

Der er lettere personlig pleje, som at hjælpe ham med toiletbesøg, hvis man er ude af huset.

Arbejdstid

Der vil være i alt 26 timer om måneden. 

Timerne ønskes fordelt på følgende måde: 

En hverdagseftermiddag om ugen, ikke mandage, fra hhv. kl. 15-17 eller 15-19/20, hvor det kan ligge på dage du ønsker. Timerne kan fordeles på en eller to dage alt efter ønske. Hver fjerde uge skal der tages en vagt på en fredag og i weekenden op til, yderligere 9 timer fordelt på lørdagen og/eller søndagen. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk
 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/138008

Via e-mail: ap@duos.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882279

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet