BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Får du energi af at arbejde med udvikling af ledere og medarbejdere og har du god organistionsforståelse, så du kan identificere behov og omsætte dem til konkrete initiativer? Og vil du bidrage til at videreudvikle Fiskeristyrelsen som en attraktiv arbejdsplads? Så kom ombord og bliv vores nye kollega i HR.
Vi tilbyder et alsidigt job, hvor du kan udfolde dine HR-udviklingskompetencer
I HR varetager vi styrelsens centrale personale- og HR-funktion. Vi sikrer udvikling og tværgående koordinering på HR-området og bidrager til, at vi i styrelsen har et godt arbejdsmiljø med udviklingsmuligheder for alle, så vi kan rekruttere og fastholde kompetente ledere og medarbejdere.
Som HR-udviklingskonsulent vil du få en vigtig rolle i arbejdet med at videreudvikle Fiskeristyrelsen som en attraktiv arbejdsplads. Du vil bl.a. få ansvar for at drive udviklingsopgaver i forhold til trivsel, herunder kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere, og udvikling og implementering af HR-koncepter. Nogle af dine opgaver vil være fast tilbagevendende, f.eks. facilitering af den årlige MUS og LUS-runde og sekretariatsbetjening for Fiskeristyrelsens Kompetenceudviklingsudvalg og andre udvalg på HR-området.
I Fiskeristyrelsen er vi mange forskellige faggrupper, og vi arbejder på geografisk spredte enheder. I HR skal vi derfor udvikle gode løsninger for styrelsens ledere og medarbejdere, uanset om de arbejder på kontor, kajen eller på åbent hav, og initiativer, der kan medvirke til at sikre sammenhængskraften i styrelsen.
Erfaren HR-udviklingsprofil med stærke koordinerings- og formidlingskompetencer
Vi forestiller os, at du:
- har en relevant kandidatuddannelse og erfaring med HR-udviklingsopgaver
- arbejder struktureret og kan tage selvstændigt ansvar og drive udviklingsopgaver og –projekter i mål
- har stærke analytiske kompetencer
- er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt, og har solid erfaring med at udarbejde skarpe beslutningsoplæg
- trives med og evner at opbygge relationer og kan samarbejde med ledere og medarbejdere på alle niveauer
- er en holdspiller, der gerne hjælper dine kolleger, og ser værdien i at samarbejde og dele viden.
- har erfaring fra en offentlig eller politisk ledet organisation
- er lyttende, nysgerrig og opsøgende.
Du bliver en del af Fiskeristyrelsens HR, hvor vi er organiseret i en HR-udviklingssektion, som du vil blive en del af, en personaleadministrativ og personalejuridisk sektion og et forkontor. Vi er et fagligt stærkt og engageret fællesskab med højt til loftet, en uformel omgangstone og godt humør.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen, der er en fuldtidsstilling, ønskes besat pr. 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt.
Ansættelse vil ske som specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner og tjenestested er Fiskeristyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning
Du søger jobbet online ved at trykke på ”søg stillingen” nederst i jobopslaget. Din ansøgning med CV og eksamensbevis for både bachelor- og kandidatuddannelse skal være modtaget senest den 10. august 2023.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
Ønsker du mere information?
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte HR-chef Karen-Margrethe Pedersen på tlf. 3132 3830.
Du kan læse om Fiskeristyrelsen på www.fiskeristyrelsen.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fiskeristyrelsen i København, Nyropsgade 30, 1602 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170790&DepartmentId=10162&MediaId=3603&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875531