BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du begejstret for at arbejde med IT, processtyring og procesoptimering? Ønsker du at arbejde i en stor og kompleks organisation med stort fokus på begge dele? - så er chancen her. Banedanmark står overfor implementering af et nyt koncept for det løbende arbejde med kortlægning og optimering af administrative processer - og du kan komme med på rejsen.
Der oprettes en ny enhed, der får til opgave at arbejde med administrative processer på tværs af organisationen. Enheden forventes opbygget i løbet af 2023 og 2024 og vil blive en del af ledelsessekretariatet i Ressourcedivisionen, der understøtter økonomi- og ressourcedirektøren gennem bl.a. varetagelse af styrings-, koordinations, kvalitetssikrings- og udviklingsopgaver.
Du skal udvikle et system, der sætter brugeren i fokus Som IT-konsulent vil din opgave blive at udvikle og drifte vores proceshåndteringssystem - Qualiware. Det gør du i tæt samarbejde med den systemansvarlige, der til daglig har ansvaret for de jernbanesikkerhedsbærende processer, mens dit fokus vil være de IT-understøttelsen af de administrative processer.
Dit mål vil være at levere et stabilt og brugervenligt system til proceskonsulenterne, der til daglig bruger Qualiware til at tegne og beskrive processer, og til slutbrugeren, der nemt og hurtigt skal kunne finde frem til en given proces og navigere i denne.
Dine primære opgaver vil være:
- Udvikling, optimering og drift af Qualiware f.eks.: Håndtering af softwareopdateringer samt fejlfinding og mindre fejlrettelser
- Designe, udvikle, teste og implementere nye initiativer
- Kvalitetssikring af data og administrere bruger-og administratoradgange
- Ad hoc support og rådgivning til proceskonsulenter, procesejer, lokale redaktører og brugerne
Størstedelen af dine opgaver skal løses i tæt samarbejde med den systemansvarlige, proceskonsulenterne og andre interessenter i organisationen. Det er derfor vigtigt, at du vægter god service, konstruktiv dialog og det gode samarbejde højt. Dette stiller krav til dine kommunikationsevner, som skal være i top.
Du har indgået IT-kendskab - enten via uddannelse eller flere års dokumenteret erfaring. Kendskab til Qualiware er et plus, men for den rette kandidat er et kursus/oplæring en mulighed. Desuden vil erfaring med digitale løsninger til beskrivelse af administrative af processer være et plus.
Løn og ansættelsesvilkår Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/SAMDATA, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.
Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 5. Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.
Kontakt og ansøgning Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning senest onsdag den 9. august. Du søger stillingen ved at klikke på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.
Har du spørgsmål, kan du sende en mail til ihlt@bane.dk eller i uge 31 og 32 kontakte chef for ledelsessekretariatet Ida Holst på 24659517. Vi glæder os til at høre fra dig.
Banedanmark opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192451&DepartmentId=22255&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861356