Brøndby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Københavns Vestegns Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Butikstyveri i Albertslund
Onsdag den 5. august kl 15:30 blev vi kaldt til en butik på Stationstovet i Albertslund. Her var en 48-årig mand blevet tilbageholdt af personalet, fordi han var mistænkt for at have puttet parfume i sin rygsæk og bagefter var gået igennem kasselinjen uden at betale. Overfor patruljen erkendte manden butikstyveri i øjeblikket.
Dømt for at ”låne” bil i Ballerup
Onsdag den 5. august blev en 30-årig mand dømt, fordi han have ”lånt” sin plejebrors bil – uden at spørge først. Forholdet blev opdaget, fordi manden var blevet stoppet af en politipatrulje på Fredensvej i Ballerup. Der lugtede en del af alkohol i bilen og derfor blev manden bedt om at blæse i alkometeret, som viste en promille på 1.5. Ydermere oplyste manden, at han på grund af tidligere spirituskørsel var frakendt kørekortet. Samtidig fandt politiet ud af at bilen manden kørte, slet ikke var hans. Den tilhørte mandens plejebror – og denne havde på ingen måde indvilliget i at låne sin bil ud. Derfor blev den 30-årige samtidig siget for brugstyveri. Manden blev idømt 30 dages fængsel, der blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Manden blev samtidig igen frakendt kørekortet.
Sigtet for kørsel med metadon i blodet i Brøndby
Torsdag den 6. august kl 15:45, blev vi kontaktet af flere borgere der havde set en bilist køre meget usikkert på Motorring 3 i Brøndby. Derfor blev en patrulje sendt til stedet og stoppede bilen, som have flere skader på siden. Føreren af bilen blev vurderet muligt påvirket og blev sigtet for at have kørt bil med metadon i blodet. Den 51-årige fører af bilen nægtede forholdet, men oplyste at han dagen før havde røget hash. Manden oplyste at skaderne var sket, da han havde kørt ind i noget ubekendt under køreturen.
Tyveri på byggeplads i Ballerup
Onsdag den 5. august modtog vi anmeldelse fra en håndværksmester om at der havde været tyveri på en byggeplads på Lautrupvang i Ballerup. Tyveriet var sket mellem tirsdag kl 1430 og onsdag kl 0630 og tyvene havde stjålet diverse værktøj. Københavns Vestegns Politi hører gerne fra evt vidner.
Spritkørsel i Glostrup
Onsdag den 5. august kl 13.23 modtog vi anmeldelse fra en borger på Motorring 3 i Glostrup, der oplyste, at vedkommende kørte bag en bilist, som muligvis var påvirket. En af vores patruljer blev sendt til stedet og stoppede billisten. Det viste sig at den 26-årige fører virkede beruset og han blev derfor bedt om at puste i alkometeret, der viste en promille på 1,5. Derfor blev manden taget med på politigården og sigtet for spirituskørsel.
Butikstyveri i Herlev
Torsdag den 6. august kl 14:16 blev vi kaldt til et butikstyveri i et supermarked på Dildhaven i Herlev. Her havde butikspersonale tilbageholdt en 37-årig mand, som var mistænkt for at have stjålet to flasker vin. Den mistænkte var ikke tilfreds med at blive tilbageholdt og noget højrøstet. Da patruljen nået frem kort efter, blev manden sigtet for butikstyveri.
Kørsel uden kørekort og overtrædelse af våbenloven i Rødovre
Torsdag den 6. august kl 09:18, stoppede en af vores patruljer en 31-årig bilist på Slotherrensvej i Rødovre. Bilisten førte bilen, selv om han ikke havde kørekørt – hvilket han blev sigtet for. Samtidig fandt politifolkene en hammer liggende i førerdøren. Da manden ikke havde et anerkendelsesværdigt formål til at have en hammer liggende der, blev han samtidig sigter for overtrædelse af våbenloven.