Københavns Vestegns Politi: Nyt fra Brøndby - mandag den 27. april

dato

Brøndby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Københavns Vestegns Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Brøndby er i nat nævnt i døgnrapporten fra Københavns Vestegns Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Brand i to skraldespande i Albertslund

Søndag den 26. april kl. 23.11 rykkede en politipatrulje ud til en anmeldelse om brand i to skraldespande på Roholmsvej i Albertslund. Ved ankomst havde brandvæsenet fået kontrol over branden og slukket den. Ingen kom til skade, og et vidne forklarede, at vedkommende så to mistænkte personer løbe fra stedet. De beskrives som:
A: Kvinde, dansk af udseende, 16-20 år, normal af kropsbygning, langt, lyst hår. Hun var iført mørkt tøj
B: Mand, 16-20 år, mørkhåret. Han var iført mørkt tøj 
Københavns Vestegns Politi efterforsker sagen og modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Brand i to personbiler i Søborg

En politipatrulje kørte fredag den 24. april kl. 23.35 til en anmeldelse om brand i to personbiler på Gyngemose Parkvej i Søborg. Ved ankomst havde brandvæsenet fået kontrol over branden og slukket den. Ingen kom til skade, og politiet undersøger årsagen til brandene. Københavns Vestegns Politi efterforsker sagen og modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Tre butikstyverier i Hvidovre

Henover weekenden er der begået tre butikstyverier af forskellige gerningsmænd fra supermarked på Hvidovrevej i Hvidovre. Det ene skete fredag den 24. april kl. 17.15, hvor en butiksdetektiv havde tilbageholdt to mænd på 52 og 44 år, idet de havde stjålet alkohol og tøj fra butikken. Patruljen sigtede dem begge for butikstyveri, som den 44-årige nægtede og den 52-årige erkendte i øjeblikket. Det andet butikstyveri var sket søndag den 26. april kl. 15.45, hvor butikkens personale havde tilbageholdt en 31-årig mand, idet han havde stjålet flere poser nødder. Patruljen sigtede ham for butikstyveri, som han erkendte i øjeblikket. Tredje butikstyveri var sket søndag den 26. april kl. 20.23, hvor en butiksdetektiv havde tilbageholdt en 15-årig dreng, idet han havde stjålet energidrikke. Han blev sigtet for butikstyveri, som han erkendte i øjeblikket. 

 

85-årig kvinde udsat for tricktyveri i Glostrup

En politipatrulje kørte lørdag den 25. april kl. 11.00 til en anmeldelse om et tricktyveri sket på Diget i Glostrup. Fire personer – en kvinde og tre mænd – havde henvendt sig til en 85-årig kvindelig beboer i hendes lejlighed og påstået, at de omdelte reklamer. De fik adgang til lejligheden og gik hurtigt igen. Kvinden opdagede senere, at diverse kontanter var stjålet. To af de mistænkte tricktyve beskrives som:
A: Kvinde, 30-40 år, 170-180 cm. høj, dansk udseende, mørkt hår, talte dansk, iført maske for munden.
B: Mand, 30-40 år, 170-180 cm. høj, almindelig kropsbygning, mørkhåret
Københavns Vestegns Politi efterforsker sagen og modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

90-årig kvinde udsat for tricktyveri i Hedehusene

Lørdag den 25. april kl. 12.40 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et tricktyveri på Nøddebovej i Hedehusene. To personer havde henvendt sig til en 90-årig kvindelig beboer i hendes lejlighed og påstået, at de var fra hjemmeplejen. Den ene person distraherede kvinden, mens den anden gik ind i lejligheden. Personerne gik hurtigt igen, og kvinden opdagede senere, at hendes kreditkort var stjålet. De mistænkte tricktyve beskrives som:
A: Kvinde, dansk af udseende, 30-35 år, 165-170 cm. høj, almindelig kropsbygning, hvid hudfarve, brunt, mellemlangt hår. Hun talte dansk, var iført en hvid t-shirt, mørke bukser samt havde en tatovering på underarmen
B: Mand, spinkel kropsbygning, brun hudfarve, sort, kort hår. Han havde fuldskæg
Københavns Vestegns Politi efterforsker sagen og modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Pas på tricktyve

Trick- og gadetyve er snu og finder på mange påskud for at stjæle på gaden eller i hjemmet. Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at følge nogle enkle råd for at beskytte sig mod de langfingrede:
Vær skeptisk, når ukendte personer henvender sig – hjemme og på gaden.
Åben kun døren for folk, du kender. Brug dørspion eller spørg til ærinde uden at åbne. Lav faste aftaler med hjemmehjælpere, håndværkere mv. – spørg gerne efter legitimation. Skilt ikke med, du bor alene – skriv kun forbogstav og efternavn på dørskiltet. 
Hold afstand til ukendte personer på gaden, ved indkøb mv. og hold pungen tæt til kroppen. Skjul altid din pinkode og opbevar den aldrig med dit kort.
Gå ikke rundt med store værdier – og lad dem ikke ligge fremme hjemme.
Ring hurtigt til politiet, hvis du oplever noget mistænkeligt: 43 86 14 48 eller 114. Ring Alarm 1-1-2 hvis det sker akut.

 

Indbrud i villa i Albertslund

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket mellem onsdag den 22. april kl. 17.30 og lørdag den 25. april kl. 14.30 på Kvædehaven i Glostrup. Et vindue var opbrudt, og diverse smykker samt kontakter var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Indbrud i villa i Ballerup

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud netop sket fredag den 24. april kl. 07.34 på Syvendehusvej i Ballerup. Et vindue var opbrudt, og diverse møbler var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Indbrud i villa i Ballerup

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket mellem fredag den 24. april kl. 11.00 og søndag den 26. april kl. 10.00 på Egebjerghuse i Ballerup. Et vindue var opbrudt, og diverse smykker samt en bærbar computer var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Indbrud i villa i Skovlunde

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket mellem fredag den 24. april kl. 22.00 og lørdag den 25. april kl. 08.32 på Ravnsletvej i Skovlunde. En dør var opbrudt, og en varmepude var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Vær opmærksom på indbrud

Overordnet siger vi: 
1. Gør det besværligt: Huset (låse, døre, vinduer) skal kunne modstå indbrudsforsøg i 3 min. Brug tænd/sluk lys udendørs, tyven kan ikke lide at skabe opmærksomhed. Lim glaslister fast og skru rammen fast med stålskruer. Sæt ekstra beslag på udsatte vinduer, hvor tyven kan have arbejdsro.
2. Gør det risikofyldt: Aftal nabohjælp! Det tyven frygter mest er mennesker, der er opmærksomme. Aftal at passe på hinandens boliger i ferierne – brug nabohjælp (feriekalender). Aftal at I er opmærksomme i hverdagen og reagere hvis i ser noget der stikker ud – brug nabohjælp (advarsler). Hold hækken lav til vejen, så tyven ikke har arbejdsro
3. Brug din sunde fornuft: Ryd op og fjern f.eks. iPad fra vinduet og rod i haven med børnenes legetøj.

 

Tyveri fra have i Bagsværd

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en have på Ibsvej i Bagsværd sket lørdag den 25. april kl. 23.00, hvor diverse værktøj var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

Tyveri fra personbil i Brøndby Strand

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en sort Audi personbil sket lørdag den 25. april kl. 20.45 på Hallingparken i Brøndby Strand, hvor en pung var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.  

Tyveri fra personbil i Søborg

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en Suzuki Celerio personbil sket lørdag den 25. april mellem kl. 15.15 og kl. 16.10 på Gladsaxe Møllevej i Søborg. En rude var knust, og en taske var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

Undgå tyveri fra bilen

1. Gør det svært for tyven: Luk og lås altid alle døre, vinduer og soltag
2. Frist ikke tyven: Fjern mobiltelefon, GPS-enhed og øvrige værdigenstande, når du forlader bilen
3. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
4. Skræm tyven væk: Overvej bilalarm eller låsebolte på fælge 

Tyveri fra varebil i Herlev

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en hvid Peugeot Boxer varebil sket mellem lørdag den 25. april kl. 19.00 og søndag den 26. april kl. 11.50 på Hørkær i Herlev. En rude var knust, og en oplader samt en højtaler var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

Tyveri fra varebil i Hvidovre

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en sort Ford Transit Custom varebil sket mellem fredag den 24. april kl. 23.00 og lørdag den 25. april kl. 09.40 på Dryadevej i Hvidovre. En dør var opbrudt, og diverse el-værktøj var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

Undgå tyveri fra firmabiler/håndværkervogne

1. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
2. Gør det svært for tyven: Parkér tæt mod et stakit, hæk eller mur, så adgang til vare- og bagagerum blokeres – og overvej garage
3. Frist ikke tyven: Fjern synligt værktøj og andre værdigenstande. Overvej at opbevare dyrt værktøj et sikkert sted
4. Gør tyvens liv surt: Mærk dit værktøj med synlig gravering eller usynlig lak og registrér dit værktøjs serienumre, tag gerne fotos
5. Skræm tyven væk: Overvej videoovervågning, alarm og gps-tracking – og skilt tydeligt med det

18-årig mand sigtet for flere lovovertrædelser i Brøndby Strand

Fredag den 24. april kl. 08.15 standsede en politipatrulje en 18-årig mandlig bilist på Gammel Køge Landevej i Brøndby Strand. Manden havde ikke kørekort, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret, som han nægtede i øjeblikket. Han blev desuden sigtet for overtrædelse af våbenloven, idet han havde en peberspray på sig. Han erkendte i øjeblikket.

34-årig mand sigtet for kørsel uden førerret i Ishøj

En politipatrulje standsede fredag den 24. april kl. 16.37 en 34-årig mandlig bilist på Skovvej i Ishøj. Manden havde ikke kørekort, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret, som han erkendte i øjeblikket.

Kørsel uden førerret kan koste bilen

Fører du bil uden førerret, er bøden 7.000 kroner første gang. Anden gang koster det 8.500 kroner. Tredje gang er bøden 10.500 kroner plus at bilen kan konfiskeres. Fjerde gang koster det 14.000 kroner og derefter fængselsstraf. 

19-årig mand sigtet for kørsel uden førerret og narkokørsel i Ishøj

Fredag den 24. april kl. 19.35 standsede en politipatrulje en 19-årig mandlig bilist på Vejlebrovej i Ishøj. Manden havde ikke kørekort, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret, som han erkendte i øjeblikket. Han blev ligeledes skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han erkendte delvist i øjeblikket. 

30-årig mand sigtet for narkokørsel i Rødovre

En politipatrulje standsede fredag den 24. april kl. 17.28 en 30-årig mandlig bilist på Jyllingevej i Rødovre. Manden blev skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han erkendte i øjeblikket. 

Narkotikakørsel

Straffen for narkokørsel afhænger af, om der er tale om kørsel med hash i blodet eller kørsel med andre stoffer i blodet. I begge tilfælde er bøden indkomstbestemt og beregnes ud fra årsindtægten.
Kørsel med hash i blodet: Straffen første gang for kørsel med hash i blodet afhænger af THC-koncentrationen, som er inddelt i tre niveauer: Lavt, middel og højt. Her er straffen henholdsvis en halv måneds nettoløn og et klip i kørekortet, en måneds nettoløn og betinget frakendelse af førerretten og en måneds nettoløn og ubetinget frakendelse af førerretten.
Kørsel med andre narkotiske stoffer i blodet: Straffen første gang for kørsel med andre narkotiske stoffer i blodet er bøde og giver hel måneds nettoløn samt altid en ubetinget frakendelse af førerretten. Gentagen narkokørsel udløser fængselsstraf uanset om, hvilken form for narko der er tale om. Fængselsstraffen kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde på en måneds nettoløn og afvikling af samfundstjeneste eller behandling mod narkotikamisbrug. Hvis du tidligere har en afgjort spiritussag og efterfølgende kører narkokørsel, betragtes det som anden gang du kører narkokørsel.

26-årig mand sigtet for narkokørsel samt kørsel i frakendelsestiden i Rødovre

En politipatrulje standsede fredag den 24. april kl. 01.15 en 26-årig mandlig bilist på Dæmningen i Rødovre. Manden var frakendt førerretten, hvorfor han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Han blev ligeledes skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han erkendte i øjeblikket.

Kørsel i frakendelsestiden kan koste fængselsstraf

Kørsel i frakendelsestiden koster fængsel anden gang. Er du frakendt førerretten, koster det en bøde første gang, du alligevel fører bil. Bødestørrelsen afhænger af din indkomst. F.eks. er bøden 10.000 kroner, hvis du tjener 250.000 kroner årligt. Tjener du 400.000 kroner, er bøden på 16.000 kroner. Anden gang du kører, er straffen 10 dages fængsel, som kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde og afvikling af 30 timers samfundstjeneste. Tredje gang skal man 20 dage i fængsel, og derudover kan bilen konfiskeres. Fjerde gang koster 30 dages fængsel.   

21-årig mand sigtet for spirituskørsel i Taastrup

En politipatrulje modtog en anmeldelse om mulig spirituskørsel på Rugkærgårdsvej i Taastrup, søndag den 26. april kl. 02.55. En vaks borger havde set en bilist køre usikkert, hvorfor politiet blev kontaktet. Patruljen standsede bilisten – en 21-årig mand – og skønnede ham alkoholpåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for spirituskørsel samt kørt til politigården i Albertslund. Manden erkendte i øjeblikket.

 

Spirituskørsel koster dyrt

Bøden for førstegangs-spirituskørsel beregnes efter årsindtægt og promillestørrelse. Tjener man f.eks. 250.000 kroner, koster en promille på 0,51 første gang 5.000 kroner, en promille på 1 koster 10.000 kroner og 1,5 hele 15.000 kroner. Promiller fra 0,5 til 1,2 udløser en betinget frakendelse af kørekortet. Ved promiller over 1,2 mistes førerretten straks. Når frakendelsestiden er udløbet, skal man først gennemgå et særligt kursus om alkohol og trafik. Derefter skal man tage – og betale for - kørekort helt forfra. Promiller over 2 og gentagen spirituskørsel udløser fængselsstraf. Straffen kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde og afvikling af samfundstjeneste eller alkoholistbehandling. Hvis du tidligere har en dom for narkokørsel og efterfølgende kører spirituskørsel, vil det blive betragtet som værende anden gang du kører spirituskørsel. 

 
Kilde: Københavns Vestegns Politi