Kokkens Vinhus er stedet for passion, smag og kvalitet. Grundlagt af Lenette og Michael Kok i 2005, har butikken udviklet sig fra en hyggelig butik i Glostrup Storcenter til en af Danmarks førende specialbutikker inden for whisky, vin og spiritus. Med sloganet "Det er smagen der tæller" fortsætter Kokkens Vinhus med at begejstre kunder fra nær og fjern.
Michael Kok, der har en baggrund som salgschef i H.J. Hansen Vin B2B, og Lenette startede Kokkens Vinhus efter mange år i restaurationsbranchen, herunder opstarten af La Cocotte restauranter. Parret valgte at gå deres egen vej som vinhandlere, hvilket ikke har været et stort spring fra deres tidligere arbejde med gourmetoplevelser.
Butikken tog hurtigt fart, og efter at have tilbragt en årrække i Glostrup Storcenter, flyttede Kokkens Vinhus for 15 år siden til Hovedvejen 102. Her har de etableret sig som en førende aktør på det danske marked med et bredt sortiment af kvalitetsprodukter, herunder vin, rom, gin, whisky, kaffe, te, chokolade og spiritus.
"Vi har udviklet os fra en hyggelig centerbutik til en anerkendt gourmetbutik, hvor vi altid har haft 'Det er smagen der tæller' som vores vigtigste mål," fortæller Michael Kok, vinhandler.

En af Kokkens Vinhus' succeser er deres smagninger, der har tiltrukket eksperter fra bl.a. Skotland, Caribien og Sydafrika, der deler viden og passion for smagen med butikkens kunder. Michael Kok deltager også aktivt i disse events, hvor anekdoter og historier om vin og spiritus bidrager til den samlede oplevelse.
Kokkens Vinhus' store kendskab til produkterne og Michael og Lenettes passion minimerer risikoen for fejlkøb. "Vores kæmpe udvalg kombineret med grundig smagstest af alle vores produkter gør, at vi kun tilbyder det bedste af det bedste til vores kunder," understreger Michael Kok.
Besøg Kokkens Vinhus og oplev de mange smagsoplevelser og gode historier. Du kan også følge dem på deres Facebookside og udforske deres produkter på deres hjemmeside.