BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ja, du læste rigtigt! Børn, Unge og Familier i Brøndby Kommune, opnormerer! Vi søger 3 socialrådgivere/socialformidlere til faste stillinger i vores socialfaglige teams, med start 1. januar 2024.
Der er en masse spændende og vigtige tiltag på børne-, unge- og familieområdet i denne tid, blandt andet i forbindelse med, at vi snart skal implementere Barnets lov. Det bliver et meget vigtigt - og også super spændende - fagligt arbejde, vi skal i gang med, for at sikre alle vores børn og unge lige rettigheder og ikke mindst få udfoldet Barnets lov til praksis.
Men vi mangler simpelthen dig! Dig der finder arbejdsglæde i at udfolde, udvikle og udfordre din faglighed i en hverdag, hvor ingen dage er ens. Dig som gerne vil arbejde for at gøre en forskel for udsatte børn og unge og deres familier. Dig som er klar til at bidrage med nye faglige perspektiver, har ideer til nye løsninger og gerne vil indgå i et fagligt og socialt stærkt team af kollegaer. Summersumarum; Vi mangler DIG!
Hvem er du?
Det skal først og fremmest være fagligt og motiverende, at gå på arbejde hos os. Du har derfor en åben og anerkendende tilgang til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer, når I løser jeres arbejdsopgaver. Du synes også, at det er sjovt at være selvstændig og kan bevare overblikket i pressede situationer. Du skal have mod på og motiveres af, at have en høj grad af egenkompetence, selvstændighed og fleksibilitet i din dagligdag.
Vi har forsøgt at skære ind til benet, hvem du kunne være:
- Du har engagement og lyst til at arbejde helhedsorienteret med en løsningsfokuseret tilgang
- Du har psykisk robusthed i forhold til at arbejde med udsatte familier
- Du har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
- Du har et positivt menneskesyn og en høj etisk standard
- Du har økonomisk flair og ansvarlighed
Men vi ved godt, at ingen kan eller er alt. Skal vi sætte hovedet på sømmet, er det vigtigst for os, at du kan se dig selv i et fagligt stærkt fællesskab, hvor du får mulighed for at præge opgaverne alt efter, hvad du motiveres af.
Men hvad skal du så lave?
Du bliver en del af et af vores socialfaglige teams, som varetager komplekse børnesager. Herunder både forebyggende foranstaltninger og sager hvor der er truffet afgørelse om anbringelse. Som rådgiver står du både for udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse og/eller afdæknings notatet samt iværksætter hjælp og støtte. Du vil også skulle følge op på den støtte der iværksættes, både ved at afholde netværksmøder og ved at afholde samtaler med barnet/den unge og dets familie.
De socialfaglige teams varetager alle typer af hjælp og støtte til børn og unge (og deres forældre) i alderen 0-18, med mulighed for ungestøtte op til det 23. År. Flere rådgivere varetager særlige opgaver, såsom rådgiverfunktion i skole og dagtilbud. Teamet består af rådgivere med forskellige aldre, kompetencer og erfaringer.
Hvis du har særlig erfaring og interesse i at arbejde med de særligt komplekse anbringelsessager, så vil der være mulighed for at én af de ledige stillinger kan blive i vores anbringelsesteam. Såfremt dette har din interesse, kan vi fortælle sig nærmere om teamets opgaver ved en ansættelsessamtale.
Helt konkret kan vi altså tilbyde dig:
- En fuldtidsstilling på en spændende arbejdsplads
- Fleksibel arbejdstid og fokus på medarbejdernes trivsel
- Et tilgængeligt og kompetent ledelsesteam
- Engagerede og fagligt dygtige kollegaer i alle aldre
- Faglig sparring tilpasset dine forudsætninger
- Supervision med ekstern supervisor
- Et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til alvor og latter
Hvem er vi?
Vi er i Børn, Unge & Familier fysisk placeret på Brøndby Rådhus. På myndighedsområdet er vi aktuelt 29 rådgivere, der alle arbejder med udsatte børn og unge i alderen 0-18 år (-23 år, ved ungestøtte). I myndighedsarbejdet er vi organiseret i to socialfaglige teams, et anbringelsesteam, et børnehandicapteam og et modtagelsesteam.
Vi vægter samtidig højt, at vi har en ensartet faglig tilgang, og at vi lytter til og inddrager hinanden. I Børn, Unge og Familier arbejder vi ud fra den faglige tilgang ICS (Integrated Children´s System), den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) og med DUBU (Digitalisering Udsatte Børn & Unge).
Afdelingen har et tæt samarbejde med familiebehandlere, kontaktpersoner, psykologer, skoler, PPR og Uddannelsesvejledningen samt Sundhedspleje og Daginstitutioner, som organisatorisk er placeret i samme forvaltning. Vi ser frem til at skulle implementere ”Barnets lov” til januar 2024, og sammen udvikle os fagligt sammen med dig.
… og så har vi også torsdagskage, aktive pauser og højt humør – og vi glæder os til at få dig som kollega!
Spørgsmål:
Har du yderligere spørgsmål til stillingen kan nedenstående kontaktes:
Afdelingsleder Line Pihl tlf. 43282550 eller afdelingsleder Minelle Hansen, tlf.43282512
Ansøgningsfrist: torsdag d. 23.11.23 kl. 12.00. Indkaldelse til samtale vil ske dagen efter.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 27.11.23 og tirsdag d. 28.11.23.
Start d. 1. januar 2024, eller snarest muligt herefter.
Ansøgningsfrist:
23-11-2023 12:00
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 37.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Brøndby Kommune, Park Allé 160, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935631