Kommerciel ansvarlig til varierende og spændende arbejdsopgaver

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du et skarpt blik for økonomi og vil du bruge dine evner til at støtte den grønne omstilling og derved bidrage til fremtidens klimavenlige jernbane?

Til vores store IT-Testcenter for Signalsystemer søger vi en ny kollega med stor erfaring og lyst til at arbejde med stort set alle opgaver i en økonomi-, administrations- og supportrolle, samt på sigt at varetage en større del af vores kontrakthåndtering for området. Du kommer til at arbejde som tæt støtte til ledelsen i sektionen og vil samtidig være en del af et tværgående økonomi-erfa-team, der støtter og vidensdeler med hinanden.

Du kommer blandt andet til at stå for budgetteringsarbejde, herunder årlig budgetlægning, månedlig opdatering af budgettet, samt deltagelse i økonomimøder. Du vil have et tæt samarbejde med ledelsen i sektionen og efterhånden som du finder ind i rollen, vil du i deres fravær skulle tage selvstændigt ansvar for diverse budgetforklaringer.

Der er mange spændende udviklingsmuligheder i rollen, da der på sigt også vil komme flere kontraktmæssige opgaver med opfølgning på leverandørkontrakter samt leverandørhåndtering.

Dine arbejdsopgaver vil overordnet bestå i:

  • Budget- og økonomistyring
  • Løbende forbedring af økonomiske processer og arbejdsgange i afdelingen
  • Koordinere og håndtere indkøbsindstillinger
  • Oprettelse af sager til godkendelse i F2
  • Arkivering samt journalisering
  • Sikre overholdelse af complianceregler og indkøbsprocesser
  • Kontraktregistrering med løbende økonomiopfølgning ud fra kontraktens betingelser
  • Bistå i udbudsarbejde, ved mindre konkurrenceudsættelser og indkøb gennem rammeaftale
  • På sigt varetager Contract Management funktionen for vores leverandørkontrakter på området
Du er typen, der har struktur på hverdagen, og som forsøger at optimere processer, hvor der ses muligheder. Du trives i en blanding af faste opgaver, og opgaver hvor vejen mod løsningen ikke er sådan lige til. Du er ikke bange for at stille spørgsmål og forsøger løbende at styrke de kompetencer, du allerede har. Nogle opgaver kræver tålmodighed, andre en hurtig løsning. Derfor er det en fordel, hvis du trives i en rolle der kræver omstillingsparathed.

Som person ser vi gerne, at du evner at skabe overblik og kan se helheden, men har også sans for detaljen, hvor opgaven kræver det. Du går analytisk til værks og har gode kommunikationsevner. Da vi er en arbejdsplads med mange nationaliteter, er det en forudsætning for jobbet at du begår dig nemt og forståeligt på engelsk - mundtligt såvel som skriftligt. Derudover er du udadvendt og god til at skabe relationer, samtidig med at du har en løsningsorienteret tilgang til selv de mest omstændige opgaver.

Vi forestiller os at du er kontor- eller økonomiuddannet og er hjemmevant i brugen af standardsoftware som Microsoft Office pakken med særlig fokus på Excel. Det er en fordel, men ikke et krav, med kendskab til et eller flere af værktøjerne: SAP, SharePoint samt journaliseringsværktøjet F2.

Dit nye team

Du vil være en del af det faste team i vores IT-testcenter for de nye Signalsystemer. Teamet er ansvarligt for driften af testcenteret, IT-infrastrukturen, facilitering af test, der udføres i testcenteret. Samt ansvarlige for processen og de testværktøjer, der anvendes. Her får du 20 dygtige og dedikerede specialister som dine nærmeste kolleger. Stemningen i teamet er virkelig god, og der er lyst til at dele viden og hjælpe hinanden. Der samarbejdes om de mange opgaver og vi har fokus på et godt arbejdsmiljø. Du kommer derudover til at samarbejde med vores mange brugere i testcentret. Din primære arbejdsplads vil være i centrum af København, tæt ved Fisketorvet og Dybbølsbro Station.

Vil du udvikle dig, vil der ligeledes være rig mulighed for kurser og efteruddannelse. Arbejdstiden kan være fleksibel, og med mulighed for at tilgodese individuelle behov.

Løn
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 2, Hovedstad.

Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte sektionschef Martine Bigum Bentsen. Send os din ansøgning og CV så hurtigt som muligt, da vi vurderer ansøgninger og løbende indkalder til interviews.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192514&DepartmentId=22200&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877928

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet