Kontorassistent, der elsker Uniconta, tal og orden, søges til bornholmsk virksomhed i København

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er ”orden i penalhuset” sød musik i dine ører? Så læs videre her…

Til indgåelse i vores dynamiske karamelteam, som er fordelt i København og på Bornholm, søger vi en dygtig og løsningsorienteret medarbejder, som trives med en god blanding af gode rutineopgaver og nye opgaver.

Vi er markedsleder på det danske marked indenfor gourmetkarameller og det er vi rigtige stolte af. Kvalitet, umage, nærvær og fællesskab er fire ord som beskriver os kort og godt. Arbejder du hos os, vil du indgå i et engageret team af ansvarsfulde kollegaer. I hverdagen vil du jonglere med mange opgaver, så vi søger en person, der kan arbejde selvstændigt og detaljeorienteret, som også er handlekraftig og trives med at tage ansvar. Stillingen refererer til vores CEO. Hele bogholderiet varetages pt. af vores revision selskab men der er mange økonomiopgaver som varetages internt.

 Dine nøgleopgaver vil være:

  • Ordrehåndtering
  • Vareoprettelser
  • Kundebesvarelser

 Arbejdsopgaverne vil være fordelt sådan:

  • Ordrehåndtering 65%
  • Vareoprettelser 15%
  • Kundebesvarelser 15%
  • Ad hoc 5%

Vi ser gerne, at du:

  • Du har erfaringer med Uniconta
  • Måske kommer fra en indkøbsfunktion, ordrebehandling eller lign.
  • Du sætter en ære i at tingene stemmer
  • Du er dygtig til excel og outlook
  • Du vil trives i en mindre virksomhed, hvor vi arbejder tæt sammen
  • Du måske også er god til dansk retskrivning, bidrager til det sociale fællesskab og sætter pris på gode kollegaer

Vi tilbyder:

Vi tilbyder en god plads i vores ”søde” virksomhed. To dage er sjældent ens selvom vi har mange rutineopgaver. Vi plejer og fodrer vores fællesskab, der gør, at vi har en særlig holdånd, som du vil blive en del af. Vi er en bornholmsk virksomhed med et ben i København - så du skal nok regne med, at du kommer til Bornholm et par gange om året. Vi holder til i København og glæder os til at vise dig din plads her hos os.

Sådan søger du jobbet

Send din ansøgning og CV som pdf gerne med foto til job@karamelkompagniet.dk med ”ORDRE” i overskriften. Vi modtager kun ansøgninger per mail. Vi holder ansættelsessamtaler løbende, så send gerne din ansøgning nu.

Ansøgningsfrist: 05. november 2024.

Ansættelsesstart: 1. januar 2024 eller før

 

Karamel Kompagniet er en bornholmsk virksomhed med 22 ansatte. Vi producerer og sælger highend gourmetkarameller til private kunder, specielhandlen, virksomheder og til udlandet. Vi har stor fokus på bæredygtighed. Vores emballageserier er 100% plastikfri med komposterbart cellofan omkring karamellerne, og med nye solceller reducerer vi vores energiforbrug med 52%i 2023.

Karamel Kompagniet - www.KaramelKompagniet.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

KARAMEL KOMPAGNIET A/S, Ringager, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929452

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet