Lærere søges til Brøndbyvester Skole: Skab faglighed, trivsel og fællesskab!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brøndbyvester Skole har vokseværk og til august 2024 forventer vi at være mere end 1300 skønne og motiverede elever på vores matrikler.

På Brøndbyvester Skole står vi bl.a. på vores fælles kommunale Børnesyn: ”Børn og unge gør det bedste, de kan, med de kompetencer, de har. Det er de voksnes ansvar at inddrage børn og unge i positive fællesskaber og læringsmiljøer med lige adgang til at udfolde og udvikle sig og trives”. 
Med dette afsæt har vi i dagligdagen fokus på trivsel, faglighed og fællesskab. Vi arbejder ud fra at ingen kan stå alene og ingen skal stå alene.

Vi sætter faglighed højt og søger derfor uddannede lærere der kan varetage matematikundervisningen fra 6. klassetrin og opefter. Der vil være tale om både Almenklasser, Modtageklasser og til vores Idrætsklasser.

Derudover søger vi lærere til vores Mellemtrin, der kan undervise i: Natur/teknologi, Praktisk-/musiskefag og i specialklasse for elever med indlæringsvanskeligheder

Til vores Overbygning søger vi lærere, der kan undervise i: Fysik/kemi, Biologi, Geografi, Engelsk og Idræt.

Da mange af vores nye elever skal gå i modtageklasse eller har brug for DSA-undervisning, så vil det også være en mulighed for vores kommende kollegaer.

Dine kompetencer:

  • Finder det spændende at udvikle din praksis.
  • Kan skabe et godt læringsmiljø.
  • Relations skabende til både elever, kolleger og forældre.
  • Anerkendende børnesyn.
  • Fagligt ambitiøs på skolens og dine elevers vegne.
  • Er robust
  • Er pædagogisk, didaktisk nysgerrig og velfunderet.
  • Har godt humør og en positiv tilgang til de mange facetter lærerjobbet indeholder.

Derfor skal du vælge os:

Vi tilbyder:

  • Ambitiøse og dedikerede kolleger, der er organiseret i årgangs- og afdelingsteams. 
  • Imødekommende kollegaer, der tager godt imod nye kollegaer.
  • Mulighed for at blive en del af et skolefællesskab, der bygger på faglighed, fællesskab og relations arbejde.
  • En skole hvor trivsel og faglighed er i højsæde for både børn og voksne.

Vi har trivsel og læring i fokus, og arbejder med både faglige og sociale fællesskaber ud fra en anerkendelse af, at der findes mange forskellige fællesskaber og fællesskabende aktiviteter. 
Vi arbejder bl.a. med trivelskonferencer, hvor klassens sociale trivsel er omdrejningspunktet, hvor der skabes inkluderende aktiviteter og et positivt fællesskab.

Du kan søge yderligere information om vores skole på skolens hjemmeside: https://brondbyvesterskole.brondby.dk/

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte enten viceskoleleder Karina Holm Houbak, tlf.: 23998675 eller skoleleder Joachim Kjølberg, tlf.: 51460594.

Der er tale om både fastansættelser og der vil være mulighed for fuldtid eller deltid afhængig af dine ønsker, f. eks. hvis du har lyst til fast skema ved siden af dit lærerstudie.

Brøndby giver vi nyuddannede lærere ekstra løntrin/tillæg efter aftale med Brøndby Lærerforening samt de har en undervisningslektion mindre på årsbasis. Dertil kommer undervisningstillæg. Stillingen er omfattet af pensionsordning.

Vent ikke med at søge, for vi glæder os til at læse din ansøgning og møde dig til en samtale.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Stillingerne er til besættelse pr. 1. august 2024.

Ansøgningsfrist: torsdag d. 27. juni 2024.

Ansættelsessamtaler: Der holdes løbende samtaler.
 

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 39.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Brøndby Kommune, Tornehøj 3, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6070266

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet