Ledig stilling som sygeplejerske på afsnit 811 ved Psykiatrisk Center Glostrup i rolige omgivelser nær Brøndbyskoven

dato

Din hverdag hos os

Vores patienter på afsnit 811 er over 18 år og indlægges med henblik på en stabiliserende indlæggelse. Patienterne har diagnoser inden for det skizofrene spektrum, bipolar og personlighedsforstyrrelser. Den medicinske behandling understøttes i høj grad af kognitiv adfærdsterapi/miljøterapi med fokus på patientens egen recovery-proces.

Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor vi løfter sammen – med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, psykologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter og socialrådgivere.

Både som individer og som team har vi et solidt fagligt fundament, som vi hele tiden ønsker at udvikle og styrke. Vi har et vedvarende fokus på at inddrage patienten aktivt i egen behandling og recovery. Det er vores klare ambition at tilbyde en struktureret og meningsfuld hverdag, hvor aktiviteter planlægges sammen med den enkelte patient og understøttes individuelt af kontaktpersonen.


Et indbydende afsnit – både fysisk og social

Du bliver en del af afsnit 811, som ligger i smukke og rolige omgivelser på en fed lokation lige op til Brøndbyskoven.

Vi har en stor og lækker have, hvor der særligt om sommeren hygges, spilles spil og grilles, og vi har et godt og alsidigt træningslokale.

3 gode grunde til at søge stillingen hos os

  1. Vi har succes med at minimere brugen af tvang – uden at gå på kompromis med sikkerheden.
  2. Du får et stærkt kollegialt fællesskab. - Der er stor gensidig respekt i teamet, og vi har en kultur, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden.
  3. Du får faglig udvikling og en læringsplan, der passer til dig. Der er plads til, at du kan præge og udvikle både din rolle og afsnittet.

Hvem er du?

Du er uddannet sygeplejerske og interesseret i andre mennesker. Du ser arbejdet med relationen til patienterne som dit ansvar og dit stærkeste værktøj.

Du ønsker at bidrage positivt til vores allerede gode arbejdsmiljø og er en god og imødekommende kollega med let til smil.

Derudover er du:

  • Interesseret i at styrke din viden om psykopatologi og farmakologi
  • God til at bevare overblikket og tænke i sammenhænge og helheder i et patientforløb
  • Struktureret og kan indgå i at lede og fordele de daglige arbejdsopgaver
  • Interesseret i at kunne indgå i rollen som ansvarshavende sygeplejerske i afsnittet
  • Interesseret i at være med til at udvikle og styrke faglige niveau i personalegruppen

Vi tilbyder dig:

  • Et unikt speciale med en kombination af psykiatriske og somatiske problemstillinger
  • En kultur, hvor din faglige viden og erfaring bliver værdsat
  • Et afsnit med gode udviklingsmuligheder og en engageret personalegruppe, der både er fagligt stærk og rigtig god til at tage imod nye kolleger
  • En arbejdsplads i smukke og rolige omgivelser. Vi har en stor have til grill, spil og ro til at trække vejret.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er i blandede vagter primært dag og aften. Der vil være weekendvagter gennemsnitligt hv. 3. weekend, hvis dette er et ønske.

Vi ønsker opstart 1/10-2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Ansøgning

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Send os din ansøgning og CV via linket på siden senest d. 10/8-2025

Vi afholder samtaler i uge 33

Vil du vide mere eller måske besøge os?

Ønsker du at vide mere om stillingen, har du spørgsmål, eller kunne du tænke dig en rundvisning og en kop kaffe på afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mette Vejby Gaardsted eller assisterende afsnitsleder Katrine Beckmann på 38645613.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Glostrup, Brøndbyøstervej, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/567074e3-52b1-428e-a573-74692115cc72

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet