Marketingkoordinator - Barselsvikariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du helt pjattet med marketing, og elsker du udfordringer? Så mangler vi en barselsvikar som marketingkoordinator, der kan hjælpe os med at kommunikere vores mange løsninger inden for avanceret IT.

Vores skønne marketingkoordinator Natasja arbejder på at forbedre fødselstallet, og derfor søger vi en barselsvikar for hende. Stillingen er på 1 år – med mulighed for fastansættelse, for vi vækster hele tiden og vores team er i dag småt, men godt.

Vi leder efter en kreativ sjæl, der både kan skrive og koordinere et mylder af forskellige opgaver. En der har arbejdet bredt med mange forskellige aspekter af marketing, og det du ikke har prøvet endnu, er du ikke bange for at kaste dig ud i.

Du får en bred kontaktflade til resten af organisationen. Vi har også kollegaer rundt om i Europa, og især vores kollegaer i Slovenien, vil du få en kontaktflade til. Vores kommunikation er oftest på dansk, men engelsk bliver hele tiden en større del af vores hverdag, så du skal kunne begå dig på både dansk og engelsk.

Dine opgaver omfatter både tilrettelæggelse af kampagner med to af vores gode partnere, som du får ansvaret for, lettere grafisk arbejde, koordinering af events med støtte fra vores event manager, online- og printkommunikation. På en normal uge vil du nok nå omkring disse opgaver:

  • Koordinering af kampagner og aktiviteter med vores gode partnere
  • Opdatering af hjemmeside med indhold og nyheder i WordPress
  • Opdatering af sociale medier som LinkedIn og Facebook – for du koordinerer vores SoMe indsats
  • Arbejde med nyhedsbreve, invitationer, produktark, præsentationer og lign.
  • Og så er der selvfølgelig det daglige dyk ned i vores marketing platform; Marketo

Hvis du også kan klippe video og podcast og har arbejdet med SEO og SEM, er det bare en ekstra bonus.  

Hvilken baggrund har du?

Det rigtige personlige match er vigtigere for os end dine eksamenspapirer, så vi har ingen faste krav til din akademiske baggrund. Erfaring skal du dog have med i rygsækken, et godt koordinationsgen og lysten til at være en del af et team.

Vi arbejder med følgende programmer: Office-pakken, Adobe Creative Cloud (Primært Photoshop, InDesign, Illustrator), WordPress, Premiere Pro, Audition, After Effects og så bruger vi Marketo til udsendelser og lead-håndtering.

Hvem er Conscia?

Du bliver en del af Conscia Danmark, der leverer it-infrastrukturløsninger og 24/7-services inden for netværk, datacenter, sikkerhed, mobility og cloud. Vi plejer at sige, at vi bygger Danmarks digitale infrastruktur. Men hvad vil det så sige? Vores samfund er dybt afhængig af, at alle vores data er opbevaret sikkert, at de kan deles og transporteres rundt efter behov, og at alle vores mange it-løsninger kan køre gnidningsfrit. Alt det hjælper vi med.

Vi har store ambitioner og forventninger, og vi giver derfor også meget igen. Vi tilbyder selvfølgelig en attraktiv lønpakke, der matcher dine evner og en masse spændende goder oven i. Vi har også et fantastisk kontormiljø og en lækker kantine. Vi arbejder fleksibelt og tror på at folk godt selv kan styre, hvornår de er på kontoret, og hvornår de arbejder hjemmefra. Vi har en meget uformel omgangstone og laver jævnligt sjove arrangementer. Vi holder stædigt fast i, at det skal være sjovt at gå på arbejde, at vi som kollegaer hjælper hinanden og at videndeling er vejen frem.

Næste skridt

Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen eller Conscia, så er du velkommen til at kontakte Kommunikations-, HR- og Marketingdirektør Janne Rumle Becker, jrb@conscia.com, tlf.  51293220.   

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

CONSCIA DANMARK A/S, Kirkebjerg Parkvej, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960169

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet