BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet maskinmester? Har du erfaring fra en lignede stilling i et undervisningsmiljø? Har du lyst til at skabe optimale betingelser for undervisere og studerende? Så er det måske dig, vi søger til vores driftsteam.
Om jobbet
Du vil blive en del af et selvstændigt driftsteam under Facility Management (FM). FM sørger for at hverdagens aktiviteter, som undervisning og arrangementer, kan afvikles.
I de sidste år har vi arbejdet målrettet på at skabe et arbejdsmiljø og en kultur, hvor alle kan og vil hjælpe hinanden. Du skal derfor være indstillet på at arbejde på tværs af forskellige lokaliteter og andre teams under FM, da der kan være brug for din viden og kunnen andre steder. Din primære arbejdsplads vil dog være på vores Campus i Carlsbergbyen.
Dine primære opgaver består bl.a. af at bruge din maskinmesterfaglighed til at sikre kvalitet i planlægning af aktiviteter af de tekniske anlæg, så vi sikrer en stabil drift af vores bygninger. Du bliver en arbejdende maskinmester og vil derfor også indgå i selve driften. Du bliver en del af et driftsteam, der varetager en klassisk bygningsdrift herunder betjening af CTS, energioptimering, vedligehold og ad hoc-opgaver. Derudover vil du arbejde med intern service, såsom at hjælpe undervisere med AV-udstyr, ADK, teknisk support ved afvikling af arrangementer og mindre flytteopgaver. Du skal med andre ord være indstillet på, at du ved særlige lejligheder, skal give en hånd med også med andre typer af driftsopgaver, når det behøves. Der er nok at lave, så du kommer ikke til at kede dig.
Typiske opgaver er at:
- Vedligeholde og optimere de tekniske anlæg
- Energioptimering
- Bruge CTS i det daglige arbejde
- Rekvirere eksterne håndværkere
- Varetage forskellige administrative opgaver
- Håndtere sager i Helpdesk
- Have daglig kontakt med brugere af bygningerne.
Din profil
Vi forestiller os, at du har:
- en uddannelse som maskinmester
- erfaring med bygningsdrift og gerne fra uddannelsesinstitutioner
- erfaring med energioptimering
- lyst til at levere god service til vores mange brugere – også når der er travlt
- gode samarbejdsevner og lyst til at bruge dem
- færdigheder i at formulere dig mundtligt og skriftligt
- IT-brugererfaring.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som maskinmester med start den 1. september 2023. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799, København V.
Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Esbjørn på tlf.: +4541898313.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 25-08-2023.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 35.
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Professionshøjskole, Nyelandsvej, 27, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://kp.career.emply.com/ad/maskinmester-til-kobenhavns-professionshojskole-campus-carlsberg/88jet7/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887665