BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en uddannet Mekaniker, der ønsker at udvikle sig, til KH OneStop i Brøndby.
Er du uddannet mekaniker, eksempelvis indenfor landbrugsmaskiner, entreprenørmaskiner eller lastbiler, og har du lyst til at udvikle dig? Så har vi en mulighed til dig.
Vi tilbyder dig at udvikle dine kompetencer indenfor transportkøl, sideløbende med at du arbejder som mekaniker på vores værksted. Uddannelsen foregår på vores værksted i Brøndby, på kurser arrangeret af vores tekniske afdeling, på den Jyske Håndværkerskole i Hadsten samt via kurser hos Thermo King i Bruxelles. Gennem hele forløbet har du gode kolleger på værkstedet, der bakker dig op, så du kan være sikker på at klare dig godt gennem uddannelsen.
Arbejd selvstændigt med varierende opgaver
Størstedelen af dine opgaver løser du selv, hvilket er fælles for alle i teamet. Blandt andet bruger du dine arbejdsdage på:
- Mekanisk arbejde på Thermo King og FrigoBlock køleanlæg
- Servicering og reparation af trailere og lifte
- Mobilservice, der hvor kunderne er.
Du vil, som færdiguddannet køletekniker, have en 24-timers tilkaldevagt ca. hver 6. uge. Her står du klar med mobilservice – fx hvis en kølevogn bryder ned i lufthavnen.
Få gode, erfarne og kompetente kolleger
I alt får du 20 erfarne kolleger på værkstedet i Brøndby. Vi er flere, der har været her i mange år, nogle i rigtig mange år. For vi er en god og udviklende arbejdsplads. Og selvom det meste arbejde er selvstændigt, er her god stemning, og vi er altid klar til at hjælpe hinanden.
Uddannet mekaniker med lyst til at lære nyt
- Du er uddannet mekaniker og har måske allerede kendskab til transportbranchen.
- Du har måske erfaring med servicering af dieselmotorer, trailere, traktorer eller hydraulikarbejde.
- Du har erfaring med at arbjede med el, og syntes at udviklingen med elektrificering af rullende materiel er spændende.
- Du har gerne førerbevis til lastvogn (BE og CE), men det er ikke et krav.
- Du er løsningsorienteret, læringslysten og klar til at tage fat!
Som Danmarks førende leverandør til transportbranchen har vi i mere end 40 år tilbudt effektiv service på transportkøleanlæg, trailere og lifte. Vi hjælper kunderne, når de har brug for det – og hvor de har brug for det. Vi er importør og eneforhandler af Thermo King-transportkøleanlæg. Kort sagt: vi holder transportbranchen godt kørende – og derfor er vores forretning en succes.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Regionschef René Aare Hansen på tlf. 43 25 31 02.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
KH OneStop A/S, Vallensbækvej , 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930822