Miljørådgiver til Banedanmarks Miljø og bæredygtighedsenhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe fremtidens grønne jernbane og varetage alsidige opgaver indenfor miljøcompliance og bæredygtighed?

Med Infrastrukturplan 2035 – regeringens vision for en grøn og bæredygtig bane, er der kommet endnu mere fart på den grønne omstilling af jernbanen.

Som miljørådgiver bliver du en del af sektionen Miljø & Klima, hvor vi har ansvar for Banedanmarks bæredygtighedsstrategi og klimaplan 2030 samt miljøcompliance.

Det er vores ansvar at løbende at forbedre og udvikle Banedanmarks samlede miljøperformance indenfor et bredt felt af miljøaspekter knyttet til driften og udviklingen af jernbaneinfrastrukturen, herunder støj, affald, jord- og grundvand, energi, klimatilpasning, CO2 udledning og bæredygtigt indkøb. Vi har også ansvar for grøn rapportering og miljøgodkendelser af Banedanmarks infrastrukturanlæg.

Du vil indgå i et team af dedikerede kollegaer med forskellige fagligheder, der komplimenterer hinanden, og hvor der er god mulighed for faglig sparring.

Din nye arbejdsplads er Banedanmarks hovedkontor tæt på Dybbølsbro Station og Fisketorvet.

Opgaver i stillingen

Som miljørådgiver medvirker du til at indtænke miljøhensyn og bæredygtighed tidligt i Banedanmarks opgaver og projekter, samt at skabe løbende forbedringer af jernbanens miljøperformance fra udførelse til drift. En af dine opgaver bliver f.eks. at varetage miljøfaglige granskninger af projekter samt at udvikle retningslinjer og processer, der medvirker til at styrke miljøarbejdet i Banedanmark.

Derudover kommer du til at arbejde med et bredt felt af opgaver, herunder miljøtilsyn i infrastrukturen og på vores værksteder og leverandører til jernbanen, miljøsagsbehandling og myndighedskontakt.

Du får en udfordrede stilling og mulighed for at bruge din erfaring og udvikle din faglige viden. Stillingen giver en bred kontaktflade til interne og eksterne interessenter, og du bliver også faglig sparringspartner for dine kollegaer i Banedanmark i forbindelse med bæredygtighed og miljøcompliance.

Din profil

Du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau, for eksempel miljøingeniør eller tilsvarende miljøfaglig kandidatuddannelse. Det er en fordel, hvis du har bred erfaring med miljøopgaver og myndighedsbehandling f.eks. fra en kommune, staten, rådgivende ingeniørvirksomhed eller produktionsvirksomhed. Har du også erfaring med praktisk anvendelse af regelsæt og indenfor støjområdet, er det et plus.

Banedanmark er en organisation med mange forskellige fagligheder og opgaver, og det er derfor vigtigt, at du har tværfaglig forståelse, og at du nemt begår dig blandt forskellige fagligheder. Du arbejder godt selvstændigt og er analytisk stærk. Det er vigtigt, at du har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner, da du vil skulle udarbejde svar til myndigheder og borgere, notater og grøn rapportering, samt formidle miljølovgivning til dine kollegaer i alle dele af Banedanmark.

Det er vigtigt, at du trives i et dynamisk arbejdsmiljø med flere sideløbende opgaver samtidigt. Her er din evne til at planlægge og prioritere dine opgaver afgørende. Du formår at fordybe dig i omfattende sags- eller projektmateriale uden at miste overblikket for deadlines. Du har det godt med at sparre og samarbejde med andre, og du arbejder struktureret og løsningsorienteret.

Løn

Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Lotte Ebert Jensen på tlf. 26221691 (dog begrænset kontaktmulighed i ugerne 28-29-30 pga. ferie). Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192488&DepartmentId=22260&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874704

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet