BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du bruge din pædagogiske faglighed til, at alle børn kommer godt fra start i livet i nære og tætte relationer? Så er det nu du skal gribe chancen og søge stillingen i vores helt usædvanlige lille Børnehus. Vi er en velfungerende personalegruppe med et tæt samarbejde på tværs af 2 stuer om 12 vuggestuebørn og 20 børnehavebørn. Vi har en ledig pædagogstilling på 32 timer om ugen og med start hurtigst muligt.
Dine vigtigste opgaver
- Du samarbejder med 2 pædagoger og 1 PAU og skaber trivsel og udvikling for vores vuggestuebørn
- Du tager aktiv del i et læringsmiljø, der er kendetegnet ved omsorg, leg, glæde samt tætte og afstemte samspil.
Dine kompetencer
Vi søger dig der er uddannet pædagog, uanset om du er nyuddannet eller har mange års erfaring. Det vigtigste for os, er at du er positiv, nærværende og anerkendende i din kommunikation og dit samspil med både børn, forældre og kolleger. Endvidere ligger vi vægt på:
- Du har en viden om den pædagogiske praksis og en refleksiv tilgang til dig selv og dine kolleger
- Besidder en professionel dømmekraft, der begrunder dine til - og fravalg i udviklingen af vores pædagogiske læringsmiljø hele dagen.
Det får du hos os
- Et helt særligt tæt kollegaskab, der bygger på faglighed, tillid og positive stemninger og godt humør. Hvor vi hurtigt kan træffe beslutninger og justere på vores praksis
- Vi har høje faglige ambitioner og forventninger til, at vi udvikler vores praksis til gavn for børnene
- Vi har praksisfællesskaber, hvor børn møder engagerede og kreative voksne, der inddrager barneperspektivet og ser sammenhænge og helheder i børns liv
- Forældre der er glade og trygge ved vores Børnehus og gerne anbefaler det til andre forældre.
Hvem er vi
Som det eneste i Ballerup kommune, er ”Børnehuset Nord- og Sydpolen & Isbjerget” adskilt på tre matrikler med en fysisk afstand. Vi er fordelt med en vuggestue-, en børnehave- og en aldersintegreret afdeling. Derfor er vi i det daglige ”mindre institutioner” i det store.
” Isbjerget” er altså lille selvstændig afdeling normeret til 12 vuggestuebørn og 20 børnehavebørn fordelt på 2 stuer. Vi er 8 ansatte og 1 køkkenmedhjælper.
Isbjerget er en del af Distrikt Skovvejen som er beliggende et dejligt naturområde tæt på Harreskoven. I distriktet er der 4 Børnehuse; Nord - og Sydpolen & Isbjerget, Ved Skoven, Lundegården og Valhalla. Vi er ca. 90 medarbejdere og ca. 400 børn.
Hvert Børnehus har 1 eller 2 pædagogiske ledere tæt på kerneopgaven. Derudover har vi en distriktsleder, der i tæt samarbejde med de pædagogiske ledere varetager at samskabe fælles retning og faglig udvikling i distriktet.
Vi har netværk for natur, kultur, sprog og praktikvejledning og en årlig fælles kompetenceudviklingsdag. I vores distrikt er der lange traditioner for at arbejde på tværs om større aktiviteter som f.eks. Det skolestartende barn, Sambaoptog, Kartoffelløb, Middelalderprojekt med mere
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Jette Borggård på telefon 4477 1621. Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. juli 2023.
Ansøgningsfrist: 13. juni 2023
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Egebjerghaven, 82, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/paedagog-til-lille-bornehus/oxnxcm/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843426