BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vær med til at gøre en forskel for vores borgere
På dagtilbuddet Brøndbyskoven er vi lige nu på udkig efter tilkaldevikarer til både dag-, aften og weekendvagter. Vi har brug for dig, der - ligesom os - brænder for at skabe tryghed og stabilitet for vores borgere.
I Habitus er vores mål altid at minimere udfordrende adfærd og øge livskvaliteten hos den enkelte. Vi oplever, at stressminimering og tydelig ensartet struktur er med til at skabe ro og trivsel hos vores borgere, mens vi samtidig har fokus på den relationelle tilknytning. Vi sørger altid for at møde borgeren med den ydmyghed og respekt, som det kræver, når man træder ind i et andet menneskes liv.
Det kan i den daglige indsats hænde, at der opstår situationer med borgeren, som kan resultere i udadreagerende adfærd. Her er det vigtigt, at du formår at arbejde mentaliserende og udstråle ro gennem dit kropssprog.
Om os på Brøndbyskoven
Dagtilbuddet Brøndbyskoven er en del af Habitus og danner rammen for 17 unikke menneskers hverdag. Vi har både borgere, der er under og over 18 år. Vi er i gang med en mulig udvidelse med yderligere to aften/weekend aflastninger under 18, og derfor har vi brug for dig.
Brøndbyskoven er en spændende og udfordrende arbejdsplads med ca. 17 engagerede kolleger, som arbejder dedikeret og fokuseret med borgerne.
Vores borgere har alle autismespektrum forstyrrelser, og de fleste har komorbiditet fx ADHD, epilepsi, OCD og angst. Det er ikke ualmindeligt med udadreagerende adfærd, og alle har behov for at være i et særligt tilrettelagt pædagogisk miljø.
Pædagogisk målsætning og fagligt miljø
På Brøndbyskoven er vi opdelt i fire grupper, som hver især har 3-5 borgere. Vores fokus er på at udvikle den enkelte borgers selvstændighed og højne deres trivsel og livskvalitet. Der arbejdes med en visualiseret, struktureret pædagogik for at give borgeren forudsigelighed og tryghed i hverdagen.
I teamet er I hver primær-ansvarlig for en borger i forhold til kontakt med pårørende, bosteder og udvikling af udviklingsplan. Du kan dog se frem til et tæt samarbejde i hverdagen om jeres borgere og det pædagogiske arbejde med alle borgere på skift.
Vi søger dig, der:
- Har pædagogisk erfaring
- Er fagligt nysgerrig og rummelig i din tilgang til andre mennesker
- Har et roligt nervesystem - også i forbindelse med problemskabende adfærd hos borgerne
- Bidrager til et godt kollegialt fællesskab – både socialt og fagligt
- Er ansvarlig, fleksibel og mødestabil
- Er tydelig i din kommunikation - både mundtligt og skriftligt
- Du også som tilkaldevikar får stort ansvar og bliver en vigtig del af huset
- Vi vægter kvalitet og udvikling højt
- Vi har et højt fagligt niveau, hvor du vil kunne bidrage med din viden og erfaring
- Vi bedriver anerkendende ledelse
- Har fokus på et godt arbejdsmiljø
- Du får daglig sparring fra dine engagerede kollegaer
Der er tale om stillinger som tilkaldevikar - både med dag-, aften og weekendvagter.
Indmøderne vil ligge på forskellige tidspunkter, alt efter hvad de endelige aftaler med kommunen og pårørende bliver. I hverdagene vil mødetiden enten være kl. 08.30-15.00, 15.00-21.00 eller 08.30-21.00. I weekenderne vil mødetiden typisk være kl. 09.00-21.00 eller 08.00-20.00.
På sigt vil der være god mulighed for at supplere din stilling som tilkaldevikar med en fast deltidsstilling.
Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt, og der vil derfor blive indkaldt til samtaler løbende.
Du sender din ansøgning til os via linket. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelserne.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte daglig leder Charlotte Tedaldi Oxlund på tlf. 2525 7045.
Ønsker du at blive klogere på HabitusHuset Brøndbyskoven og vores pædagogiske tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: https://broendbyskoven.habitushuset.dk/
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Habitus Holding ApS, Park Allé , 1. th, 2605 Brøndby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961406