PR Lead

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Clever søger en PR Lead med mod på at forme fremtidens e-mobilitet  

Clever er fyldt med god energi. Vi er optimister. Vi tror på en lysere, mere bæredygtig fremtid og på det gode i mennesker. Vi tror på, at vi sammen kan skabe en mærkbar forskel – ikke bare i dag, men i mange år frem. Og vi tror, at vi er mange derude. Lige nu søger vi en PR Lead til at styrke Clevers omdømme, kendskabsgrad og position i markedet. Vil du med på rejsen mod at skabe en lysere fremtid og accelerere fremtidens bæredygtige mobilitet? 
 
Rollen som PR Lead 
Som PR Lead er du ansvarlig for, at Clevers gode historier får flyvehøjde, og at Clever spiller en troværdig og fremtrædende rolle i danske medier. Målet med Clevers medieoptrædener er at styrke Clevers omdømme, kendskabsgrad og position i markedet.  
 
Primære opgaver 
•    Udvikle og tilrette Clevers PR-strategi med afsæt i Clevers kommunikationsstrategi.  
•    Prioritere og eksekvere proaktive presseindsatser med udgangspunkt i PR-strategiens kommunikationsspor.  
•    Følge med i samfundsdebatten, så du løbende kan spille Clever på banen, når relevante samfundsagendaer optager medierne.  
•    Være kreativ og kunne vinkle én historie til flere forskellige medietyper.  
•    Være en central del af Clevers kriseberedskab, som også tæller Clevers Communications Lead og Public Affairs Lead.  
•    Identificere og udvikle Clevers talspersoner, så de er bedst muligt klædt på til at optræde i medierne.  
•    Samarbejde med PR-bureau.  
•    Varetage Clevers pressetelefon. 
•    Spotte historier og tendenser samt vurdere, hvilke indsatser det giver mening at kaste kræfter efter – og hvilke der ikke gør.  
•    Skabe, dyrke og udvikle relationer til relevante redaktører, journalister og eksperter, samt PR-relationer hos vores partnere.  
•    Skabe relationer til stakeholders internt i Clever, så du får bragt de bedste case-personer i spil og finder den data, som giver historierne liv. 
•    Analysere Clevers optrædener i medierne ved hjælp af Kantar Gallups medie- og omdømmemålinger.  
•    Kommunikere internt om sejre, nedture og alt det midt i mellem, når det kommer til pressearbejdet.  
 
Personlige kvalifikationer 
•    Du udviser empati og samarbejdsvilje over for dine kolleger og vores partnere 
•    Du er antibureaukratisk, selvmotiverende og giver dig 100% i forhold til det aftalte 
•    Du hjælper altid en kollega, når der er behov for det 
•    Du er altid villig til at sætte dine egne mål og opgaver i baggrunden for det, der er bedst for vores kunder og for Clever 
 
Din baggrund 
•    Du har minimum 7 års erfaring som journalist, presseansvarlig eller som rådgiver på et kommunikationsbureau. 
•    Du har gennem din karriere opbygget et velfunderet og bredt netværk i det danske medielandskab og har tætte kontakter at trække på.  
•    Du kan påvise mærkbare resultater fra dit strategiske PR-arbejde.   
•    Du skriver godt, fejlfrit og fængende. 
 
Ingen hierarkier eller solosejre i Clever 
Hos Clever ser vi os selv mere som en organisme end som en organisation. Vi arbejder alle for at nå samme fælles mål – og så nytter det ikke, at vi arbejder hver for sig, i hver vores retning. Derfor finder du ingen solosejre eller hierarkier i Clever. Vi har heller ikke afdelinger og ledere i traditionel forstand. Vi hører hver især til ét team, men derfra arbejder vi frit sammen på kryds og tværs for at nå vores mål. Det kalder vi medledelse. 
 
I Clever bruger vi derfor vores energi på at ansætte kloge, inspirerende, empatiske mennesker, der sammen kan finde den smarte vej og se verden fra nye vinkler. Undervejs siger vi nej til kandidater, der måske har de rette faglige kvalifikationer, men ikke har de menneskelige kvaliteter, som vi synes, er vigtige. For der skal være ligevægt mellem hjerte og hjerne i alt vi gør. 
 
Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos Clever på: www.clever.dk/velkommen  


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ba4fccce)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Clever A/S, Støberigade, 2450 København SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=ba4fccce&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5865168

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet