BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Foreningen Kunst ud til Folket søger produktionsassistent til at planlægge efterårsturné med projekterne SNAK med skulpturerne og Fælles-Fortællinger
Stillingen er tidsbegrænset med start hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at kontakte os / sende din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig!
Kunst ud til folket skal på turné med projekterne Fælles Fortællinger og SNAK med skulpturerne i Region Midtjylland og Region Syddanmark til efteråret. Vi søger en medarbejder til at planlægge al det praktiske omkring projekternes afvikling.
Dine arbejdsopgaver bliver:
Have styr på de praktiske forhold omkring afviklingen af gadeteatret SNAK med skulpturerne, herunder: adgang til strøm, opholdsrum, parkering og andre relevante forhold.
Lægge tidsplaner for de enkelte forløb (hvem skal være hvor og hvornår?)
Planlægning og bestilling af overnatning, billeje, togbilletter
Budgetstyrring
Derudover planlægger vi en rundtur til alle projektets spillesteder før sommerferien, hvor du skal kunne deltage.
Stillingen er på 32 – 37 timer ugentligt i 2-3 uger, men vi er fleksible i forhold til, hvordan vi fordeler dine timer.
Da vi er en turnerende virksomhed, ser vi et stort potentiale i at have en medarbejder tilknyttet til fast at hjælpe os med at løse opgaver af denne art fremover.
Vi søger en medarbejder, som er:
- Detaljeorienteret og struktureret
- Kan arbejde selvstændigt
- God til at finde løsninger
- Har erfaring med at arbejde med budget og tidsplaner
Vi sørger for indføring i arbejdsopgaven, og du kommer til at sidde på vores kontor og løse opgaven tæt sammen med projektleder Trine Anja Petersen.
Ring og hør mere om stillingen, løn og datoer hos projektleder Trine Anja Petersen på 71 13 40 77.
Lidt om Kunst ud til folket:
Kunst er blevet alt for intellektuelt og akademisk, og det betyder, at en stor del af samfundet bliver hægtet af. Derfor formidler vi kunsten uden alt det boglige og akademiske. I stedet finder vi på vores egne historier om kunsten med gadeteater og koncerter for at inspirere børn og voksne til at bruge deres egen fantasi, når de ser på kunst.
SNAK med skulpturerne drager ud til de mindre byer i hele landet og får de lokale skulpturer til at tale sammen med byens børn. Vi har opfundet en maskine, der får skulpturer til at tale. Hvad børnene ikke ved er, at der sidder en skuespiller inde i maskinen og laver skulpturernes stemmer.
Vi bygger et fiktivt eventyr op omkring skulpturen, der ender ud i en åben problemstilling, som børnene selv skal løse i dialog med skulpturen. Det er improvisatorisk gadeteater, hvor børnenes egne idéer til, hvor historien skal gå hen, bliver en aktiv del af showet. Idéen er at skabe en unik oplevelse, hvor børnene får en mere nær og barnlig relation til deres lokale skulpturer.
Fælles Fortællinger drager ud i de små byer og digter fantasifulde historier sammen med børnene om deres by. På anden dagen får vi en lokalhistorisk ekspert, som giver faktuelle fakta om byen, og det er børnenes opgave at inddrage den historiske fakta om deres by i deres egen fantasi-historie.
Læs mere om projekterne her: https://kunstudtilfolket.com/snak & https://kunstudtilfolket.com/lokalhistorie
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Foreningen Kunst ud til Folket, Enghavevej, 2450 København SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: trine.kunstudtilfolket@gmail.com
Telefonisk: 71134077
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855286