Produktionsleder til Banedanmarks sikringsområde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sæt dit præg på arbejdsmiljøet og sikkerheden i Banedanmark

Vil du være med til at sikre fagligheden og sikkerheden i den daglige ledelse af produktionen i sporet? Er du samtidig en resultatorienteret og selvstændig person med stor gennemslagskraft, så har du mulighed for at blive en del af vores ledelsesteam.

Vi søger lige nu en produktionsleder, der kan varetage en spændende funktion med ledelse af 8-10 ansatte. I stillingen vil du fungere som det vigtige bindeled mellem medarbejderne og ledelsen. Du vil desuden få rig mulighed for at sætte dit faglige og personlige præg på afdelingens performance og udvikling fra arbejdslokationen i Nykøbing Falster, Nykøbing Falster (Ved Kohaven 1). Du må forvente, at der er nogle rejsedage til Ringsted, hvor du skal møde nogle gange om ugen. Du vil referere til teamlederen.

Den daglige leder i sporet, såvel som på kontoret

Som produktionsleder varetager du den daglige ledelse af produktionen i sporet samtidig med, at du sikrer fagligheden og sikkerheden. Du tilrettelægger opgaverne, effektiviserer produktionen og sørger for at vi leverer kvalitet til tiden. Du instruerer og superviserer dine medarbejdere – og sikrer dig løbende, at teamet er kompetent, motiveret og har et godt sammenhold.

Du vil også skulle samarbejde tværfagligt med de øvrige produktionsledere.

Fagligt stærk og med godt ledelsesgen

Vi forventer, at du har en baneteknisk uddannelse inden for sikringsanlæg og har kendskab til arbejdsmiljø- og sikkerhedsregler for arbejde på jernbanen. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med produktionsledelse, og er vant til at gennemføre daglige, operative beslutninger.

Du trives med personaleledelse og evner at lede og motivere dine medarbejdere.

Derudover er du en resultatorienteret og selvstændig person med stor gennemslagskraft. Du bidrager med initiativer og tiltag i dagligdagen, og du kan motivere og skabe resultater gennem andre – også i pressede situationer.

Som produktionsleder skal du desuden udføre sikkerhedsklassificeret arbejde og det er derfor et krav, at du opfylder helbredskravene på jernbaneområdet. Det betyder, at der vil blive lavet en lægelig vurdering af hørelse, synssans, farvesans, sukkersyge, epilepsi, hjertekarsygdomme mv. Hvis du vil vide mere om kravene, kan du læse mere på Trafikstyrelsens hjemmeside.

Løn

Din ansættelse vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer, Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund.

Er du tjenestemand i Banedanmark kan du efter en konkret vurdering bevare din tjenestemandsansættelse i lønramme 33.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Michael Dyrborg på 23 80 48 32

Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt da vi løbende indkalder til samtaler. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192386&DepartmentId=22335&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841059

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet