BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du interesseret i at udvikle modeller for, hvordan den trafikale adfærd bliver påvirket af ændringer i samfundet? Så er denne stilling måske noget for dig.
Grøn Mobilitetsmodel (GMM) er et centralt redskab til beregning af trafikale, klimamæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser, når der skal træffes beslutninger om at investere i ny trafikal infrastruktur eller indføre anden regulering, der påvirker trafikken. Vejdirektoratet overtog ansvaret for GMM i 2022 og er i gang med en omfattende opdatering af modellen, som bl.a. omfatter reestimerering af samtlige modeller i GMM. Vi søger en kollega til en toårig projektansættelse til udvikling af GMM.
Dine opgaver
Du skal være med til at videreudvikle og forbedre GMM. Du får dermed mulighed for at kunne sætte dit aftryk på trafikmodeller, som skal bruges til analyser af f.eks. en bro over Kattegat, tiltag til reduktion af klimabelastning af transportsektoren samt samfundsøkonomiske konsekvenser ved roadpricing i Danmark.
Dit arbejde vil primært omhandle en reestimering og forbedring af passagerefterspørgselsmodellen i GMM. Du vil her indgå i et team bestående af førende danske og internationale eksperter. Du vil dermed støtte dig til andres erfaring og viden i løsning af opgaverne.
Dokumentation af arbejdet med udvikling af trafikmodeller er vigtigt i forhold til kvalitetssikring og formidling. Du skal derfor forvente en del dokumentationsarbejde, som skal være på engelsk.
Dine kvalifikationer
Det forudsættes, at du har en god teoretisk baggrundsviden om trafikmodeller, og du har en relevant akademisk uddannelse indenfor f.eks. økonomi, matematik eller ingeniørvidenskab.
Du skal derudover have erfaring med:
- At udvikle store komplekse trafikmodeller
- At estimere passagerefterspørgselsmodeller og gerne have kendskab til Alogit
- At arbejde med og kvalitetssikre store datamængder og gerne have kendskab til GIS og SQL eller lignende databehandlingssoftware
- At tale og skrive på engelsk og dansk
- Er indstillet på at være med til at opbygge en faglig viden om trafikmodeller
- Har faglig integritet men også evner at finde kompromiser
- Kan samarbejde med interne såvel som eksterne
En god og udfordrende arbejdsplads, hvor arbejdet foregår i et fagligt og uhøjtideligt miljø. Du bliver en del af afdelingen Transportanalyse, hvor du får 24 engagerede og dygtige kollegaer, der spænder bredt i forhold til alder og faglig baggrund. Vi er bl.a. økonomer, politologer, geografer, planlæggere og ingeniører.
Vi gennemfører analyser, der ligger til grund for beslutninger om udbygning og styring af det statslige vejnet. Og så interesserer vi os for grøn omstilling af transporten, og hvordan fremtiden bliver på vores veje.
Løn- og ansættelsesvilkår – mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage
Du ansættes og aflønnes i henhold til AC-overenskomsten, med mulighed for forhandling af tillæg. Afhængig af kvalifikationer og erfaringer er der mulighed for ansættelse som specialkonsulent. Stillingen er tidsbegrænset til to år.
Vi prioriterer, at der er en god balance mellem familie og arbejde, og der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.
Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet i afdelingen for Transportanalyse, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.
Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Marco Paoli på telefon 72 44 33 33 eller afdelingsleder Andreas Egense på telefon 25 75 45 70.
Er du interesseret?
Send din ansøgning senest 13. juni 2023. Vi forventer at afholde samtaler i uge 24.
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamensbeviser og andre relevante dokumenter.
Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejdirektoratet - København, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169515&DepartmentId=9786&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843887