BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med forskellige former for administrative opgaver, eventuelt fra et projektorienteret miljø? Er du desuden struktureret, har sans for detalje og god til at bevare det store overblik? Og motiveres du af at gøre en samfundsmæssig forskel i forhold til en grøn og bæredygtig fremtid? Så er du måske vores nye kollega.
Team Planlægning og Målstyring ligger i Banedanmarks store Anlægsdivision. Her bidrager vi med forskellige fagligheder som grænsefladehåndtering, planlægning og projektledelse.
Som projektassistent bliver du en del af et engageret team på ti medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleger og vi har en forventning om, at du på sigt kan varetage egne ansvarsområder og bidrage aktivt til det fælles arbejde og målsætninger.
Banedanmark kan tilbyde dig ansættelse i en stor offentlig organisation, hvor du får mulighed for at få indblik i en bred vifte af spændende opgaver. Du vil blive en del af et tværfagligt miljø, hvor der er højt til loftet og tonen er uformel og professionel. Vi bruger hinanden til sparring og til at krydre hverdagen med humor.
En spændende hverdag præget af drift og udvikling
Vi søger en projektassistent der vil bidrage til det faglige fællesskab og ikke er bleg for at komme med indspark og ideer til opgaveløsningen. Opgaverne er mangeartede og du må forvente daglige driftsopgaver, såvel som udviklingsorienterede opgaver. I din opgaveportefølje er blandt andet:
- Drift af vores videncenter
- Redaktør på vores Sharepoint site
- Drift af målstyringsværktøjer
- Ad hoc hjælp til administrative og til tider hjælp til mere lavpraktiske opgaver
Som person er du opsøgende, imødekommende, serviceorienteret og har situationsfornemmelse. Du trives med at arbejde selvstændigt, men nyder ligeledes at sparre med dine kollegaer.
Din nye arbejdsplads
Du kommer til at arbejde fra vores lyse moderne hovedkontor, tæt på Dybbølsbro station og Fisketorvet. Hos os er der flexordning og du har mulighed for op til 2 hjemmearbejdsdage om ugen, såfremt opgaverne tillader det. Desuden tilbyder vi Falck Health Care ordning, fitness rum, og god kaffebar i gåafstand fra kontoret.
Løn
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.
Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 1, Hovedstad. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.
Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om jobbet, så kontakt teamleder Anders Reimer på tlf. 2912 5040. Vi vurderer ansøgninger løbende så send dem ansøgning og CV hurtigst muligt.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brøndby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192407&DepartmentId=22201&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851280