Projektleder til at fremtidssikre elnettet til den grønne omstilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for den grønne omstilling? Og synes du, at det lyder spændende at arbejde med at koordinere, styre og drive store politiske sager og projekter i forbindelse med fremtiden elsystem? Så har vi måske jobbet til dig!

Om os Du vil bliver en del af Energistyrelsens elenhed, der består af ca. 30 gode kollegaer med en bred faglighed af teknikere, jurister, økonomer og generalister.

I enheden har vi ansvaret for elområdet, og vi arbejder med at udvikle elnettet og markedsrammerne for elsektoren i Danmark og EU. Vi beskæftiger os med rammerne for elsektoren, herunder hvordan et fleksibelt elsystem kan understøtte den grønne omstilling og vejen mod et klimaneutralt samfund. I enheden arbejder vi med mange aspekter af elsektoren, bl.a. elmarkedet, elforsyningssikkerhed og ikke mindst elnettets understøttelse af den grønne omstilling.

Om jobbet Vi søger en projektleder, som vil arbejde med at understøtte elektrificering og den grønne omstilling. Du kommer til at arbejde med at koordinere, styre og drive store politiske sager og projekter i spændingsfeltet mellem teknik, jura og økonomi, herunder navnligt i forhold til el- distributionsnettet og elnetvirksomhederne.

Du vil spille en vigtig rolle i initiativer, der skal fremtidssikre elnettet, fremme fleksibilitet og sikre indpasningen af stigende mængder vedvarende energi i elsystemet. Stillingen giver således en unik mulighed for at arbejde med længerevarende indflydelsesrige projekter og sætte dit præg på fremtidens elsektor.

Dine primære arbejdsopgaver bliver.:

  • At være Projektleder for Energistyrelsens arbejde med at understøtte en arbejdsgruppe i den nationale energikrisestab (NEKST), som skal have fokus på hurtigere udbygning af elnettet.
  • At koordinere og understøtte processer internt i Energistyrelsen og i samarbejde med departementet på tværs af fagligheder, enheder og myndigheder i forbindelse med udvikling, vedtagelse og implementering af nye policy-initiativer og løsninger i forhold til elektrificeringen og den grønne omstilling, herunder i forhold til elnettet.
  • At bidrage til besvarelsen af henvendelser fra ministeren, Folketinget, politikere og aktører i samarbejde med kollegaer og vores departement.
  • At deltage i dialog med branchen og andre interessenter i forhold til sager Energistyrelsen varetager på elområdet.
Om dig For at opnå succes i stillingen er det vigtigt, at du trives i rollen som bindeleddet mellem styrelse og departement, og du skal være dygtig til at skabe netværk i forhold til både interne og eksterne interessenter.

Vi forestiller os, at du er en dygtig formidler, og at du har solide koordineringsevner, der giver dig mulighed for at holde overblikket over relevante projekter. Du har endvidere gode samarbejdsevner og evner at indgå i tværfagligt arbejde.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Har erfaring med tværfaglig projektledelse
  • Kan strukturere egne opgaver og drive processer fremad
  • Kan omsætte din viden i et kort og klart sprog på dansk, både mundtligt og skriftligt
  • Har lyst til at arbejde i et politisk-administrativt system, og varetage embedsmandsrollen – også i relation til eksterne samarbejdspartnere
  • At du har en samfundsvidenskabelig akademisk baggrund i økonomi, statskundskab, jura eller lignende.
Vi anser det som en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation eller fra energibranchen.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse eller konsulenter afhængig af erfaring og kompetencer. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til enhedschef Lars Nielsen på telefon 3392 6874 eller teamleder Anders Lønvig på telefon 3392 6848.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 30. august 2023.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på evt. at skulle udarbejde en opgave i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Brøndby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Energistyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171491&DepartmentId=6148&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891284

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet